Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<<  

E.A.10.2.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for fritagelse og godtgørelse af afgift af cigarer, cerutter og cigarillos.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse
  • Afgiftsgodtgørelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsfritagelse

Regel

Med undtagelse af de nedenfor beskrevne tilfælde kan autoriserede oplagshavere levere varer ubeskattet efter de generelle regler i afsnit E.A.1.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. Se TOBAKAL § 29.

Prøver

Fremstillingsvirksomheder kan ubeskattet udtage cigarer, cerutter og cigarillos, hvis det kun er i den hensigt at prøve varens beskaffenhed. Prøverne skal opføres på en særlig fortegnelse med en specifikation af varerne. Varer, der udleveres som handelsprøver, smagsprøver mv. skal beskattes.

Tyveri

Der kan ikke gives afgiftsfritagelse for cigarer, cerutter og cigarillos, der er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. SKM2002.149.HR. Se TOBAKAL § 29, stk. 1, nr. 4.

Afgiftsgodtgørelse

Der kan ansøges om godtgørelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, der transporteres til et andet EU-land med henblik på levering til erhvervsmæssige formål eller fjernsalg. Se TOBAKAL § 10 a, stk. 10, 1. og 2. pkt. Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb direkte på afgiftsangivelsen. Se TOBAKAL § 10 a, stk. 10, 3. pkt.

Virksomheder kan ansøge Skatteforvaltningen om godtgørelse af afgiften af cigarer, cerutter og cigarillos, der leveres til udlandet. Se TOBAKAL § 29, stk. 4, 1. pkt. Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen. Se TOBAKAL § 29, stk. 4, 2. pkt.

Hvis varerne er leveret til et andet EU-land, skal virksomheden kunne fremvise modtagelsesrapporten, udstedt efter EU's regler herom. Se TOBAKALbek § 20, stk. 1.

Hvis varerne er leveret til steder uden for EU, skal virksomheden kunne fremvise et print af udpassageattesten for varernes udførsel. Skatteforvaltningen kan kræve yderligere dokumentation eller kan tillade alternativ dokumentation for, at varerne er udført her fra landet til steder uden for EU. Se TOBAKALbek § 20, stk. 2.

Se også

Se også afsnit E.A.1.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Højesteretsdomme

SKM2002.149.HR

Højesteret fastslår i dommen, at der skal svares tobaksafgifter og moms af varer, som var gået tabt ved tyveri.

Dommen fortolker omfanget af fritagelsen i TOBAKAL § 29, stk. 1, nr. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.