Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.8.1.2 Overførsel af varer til et andet EU-land

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad momsgrundlaget er ved overførsel af varer til et andet EU-land efter reglerne i ML § 10, jf. ML (momsloven) § 27b. Se evt. afsnit D.A.4.7 Overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande ML § 10 om overførsel af varer.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel.

Lovgrundlag

ML (momsloven) § 27b har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.."

Den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet har følgende ordlyd:

Artikel 76

"Ved levering af varer i form af overførsel til en anden medlemsstat er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted."

Regel

En afgiftspligtig persons overførsel af varer til eget brug i sin virksomhed i et andet EU-land, er sidestillet med levering af varer i overensstemmelse med EU's regler om dette. Se afsnit D.A.4.7.2 Regel.

Ved at sidestille en virksomheds overførsel af varer til eget brug fra ét EU-land til et andet EU-land med levering mod vederlag sikres det, at der beregnes og betales moms i forbrugslandet.

Overførsel af varer behandles altså momsmæssigt på samme måde som en virksomheds levering af varer, når leveringen sker til en virksomhed i et andet EU-land. Ved overførsel af varer til eget brug skal der derfor udstedes en faktura, som indeholder de samme oplysninger som ved et varesalg mellem to EU-lande.

Bemærk

Der skal normalt ikke beregnes dansk moms ved en overførsel til eget brug. Se ML § 34, stk. 1, nr. 4, og afsnit D.A.10.1.1.6 Overførsel af varer ML § 34, stk. 1, nr. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.