Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lager i andet EU-land end etableringslandet (momsudvalget).

Regel

Uanset reglen for leveringssted i § 21 c for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester og reglen for leveringssted for fjernsalg af varer i § 14 b, stk. 1, er leveringsstedet i det land, hvor leverandøren er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i ét EU-land.

2) Ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige personer, der er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller varerne forsendes eller transporteres til et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

3) Den samlede værdi uden moms af leveringerne omfattet af nr. 2 overstiger ikke 10.000 euro i det indeværende kalenderår, hvilket heller ikke var tilfældet i det foregående kalenderår.

Leverandører, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan fravælge at anvende det efter stk. 1 fastlagte leveringssted, således at leveringsstedet i stedet fastlægges i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i kapitel 4. Dette valg skal gælde for en periode på mindst 2 kalenderår.

Se ML (momsloven) § 21 e, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, og artikel 59c i Momssystemdirektivet, som ændret ved artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2455.

Bemærk

Bemærk, at formuleringen "i ét EU-land" i ML (momsloven) § 21 e, stk. 1, nr. 1, betyder, at den afgiftspligtige person alene må være etableret i et EU-land.

Lager i andet EU-land end etableringslandet (momsudvalget)

Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at når en afgiftspligtig person har et lager af varer i en anden medlemsstat, og dette lager anses for et fast forretningssted, kan tærsklen på 10.000 Euro nævnt i momssystemdirektivets artikel 59c, stk. 1, litra c), ikke anvendes i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har sit etableringssted, da den afgiftspligtige person ikke kan anses for at etableret alene i en medlemsstat.

Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at ved beregningen af den ovennævnte tærskel på 10.000 Euro skal der alene tages hensyn til fjernsalg fra den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har sit etableringssted. Ifølge den opfattelse, som der er næsten enstemmighed om i momsudvalget, skal der derfor ikke tages hensyn til fjernsalg fra en anden medlemsstat, hvor leverandøren har et lager, for så vidt som lageret ikke anses for et fast forretningssted.  

Når en afgiftspligtig person har et lager af varer i en anden medlemsstat, og dette lager ikke anses for et fast forretningssted, er et stort flertal i momsudvalget enige om, at ethvert grænseoverskridende salg af varer fra et sådant lager udgør fjernsalg fra den medlemsstat, hvor lageret er placeret. Hvis en afgiftspligtige person ønsker fortsat at anvende tærsklen på 10.000 Euro i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har sit etableringssted, er momsudvalget næsten enstemmigt enig i, at personen ikke samtidigt kan tillades at anvende EU-ordningen på fjernsalg af varer fra et lager i en anden medlemsstat, men skal registreres og afregne moms for sådanne salg efter de normale regler i ankomstmedlemsstaten.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.

Se Momsudvalgets retningslinje WP 1021 vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 118. møde 19. april 2021, dokument D.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4 Momsens indførelse. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

Se også

Se også afsnit:

• D.A.6.1.6.2 om reglerne for fjernsalg
• D.A.6.2.8.12 om reglerne for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.