Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.6.2.8.8 Aktiviteter i tilknytning til transport ML § 20, nr. 1

Indhold

Dette afsnit beskriver leveringsstedet for aktiviteter i tilknytning til transport, når kunden er en ikkeafgiftspligtig person. Se ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Eksempler på ydelser, der er omfattet af ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1
  • Eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1.

Se også

Se også afsnit D.A.6.2.4 Hovedregel 1: Leverancer til afgiftspligtige personer om hovedregel 1: Leverancer til afgiftspligtige personer.

Lovgrundlag

ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende ydelser til en ikkeafgiftspligtig person er her i landet, når ydelsen rent faktisk udføres her:

1) Aktiviteter i tilknytning til transport, herunder lastning, losning, omladning og lign."

Momssystemdirektivets artikel 54, stk. 1, litra a har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, er det sted, hvor tjenesteydelserne rent faktisk udføres:

a) aktiviteter i tilknytning til transport som f.eks. lastning, losning, håndtering og lignende".

Regel

Leveringsstedet for ydelser i tilknytning til transport, som leveres til en ikke-afgiftspligtig person, er Danmark, når ydelserne faktisk udføres her. Se ML § 20, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

Aktiviteter i tilknytning til transport, der leveres til afgiftspligtige personer, er omfattet af hovedreglen for leverancer til afgiftspligtige personer i ML (momsloven) § 16, stk. 1. Det vil sige, at leveringsstedet altid er kundens etableringsland. Se afsnit D.A.6.2.4 Hovedregel 1: Leverancer til afgiftspligtige personer om hovedregel 1: Leverancer til afgiftspligtige personer.

Eksempler på ydelser, der er omfattet af ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1

Med "aktiviteter i tilknytning til transport" forstås ydelser, der er en naturlig del af den fysiske udførelse af transporten og som sker i direkte forbindelse med transporten, herunder fx:

  • Lastning
  • Losning
  • Omladning
  • Pakning.

Eksempler på ydelser, der ikke er omfattet af ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1

Ydelser, som ikke har direkte tilknytning til transporten, er ikke omfattet af ML (momsloven) § 20, stk. 1, nr. 1.

Det gælder eksempelvis ydelser, der udføres af speditionsfirmaer i forbindelse med indgåelse af kontrakter el. lign.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.