D.A.5.9.2.2 Definition: Fast ejendom - Regler og praksis fra 2017
Indhold
Dette afsnit handler om definitionen af fast ejendom. Hvad anses som fast ejendom, og hvilke objekter der anses for at være en del af en fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Baggrund - fælles EU-definition fra 2017
- Regel
- Enhver specifik del af jorden mv. (D.A.5.9.2.2.1 Enhver specifik del af jorden mv.)
1) En specifik del af jorden
2) Ejerskab eller besiddelse
- Enhver bygning og ethvert et bygningsværk mv. (D.A.5.9.2.2.2 Enhver bygning eller ethvert bygningsværk mv.)
1) En bygning eller et bygningsværk, også eventuelt ufuldstændigt
2) Fastgjort til eller i jorden, og som ikke let kan demonteres eller flyttes
- Ethvert element, der er installeret, og som udgør en integrerende del af en bygning mv. (D.A.5.9.2.2.3 Ethvert element, der er installeret, og som udgør en integrerende del af en bygning mv.)
- Ethvert element, der er installeret og som ikke kan flyttes, uden at bygningen ødelægges mv. (D.A.5.9.2.2.4 Ethvert element, der er installeret, og som ikke kan flyttes, uden at bygningen ødelægges mv.)
1) Permanent installeret
2) Ødelægges eller ændres.
Baggrund - fælles EU-definition fra 2017
Ved momsforordningens artikel 13b er der med virkning fra 2017 indført en fælles definition af "fast ejendom". Artikel 13b er indsat i momsforordningen ved artikel 1, nr. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013.
Definitionen af "fast ejendom" i artikel 13b gælder for hele momssystemdirektivet.
Momssystemdirektivets artikel 47 bestemmer, at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med fast ejendom, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende. Se afsnit D.A.6.2.7.1.3.2 Regler og praksis fra 2017, om ydelser i forbindelse med fast ejendom.
Regel
Det er i de fleste situationer ret let at afgøre, om et gode eller aktiv har karakter af fast ejendom, men i visse særlige tilfælde kan der opstå tvivl.
I forbindelse med implementeringen af momssystemdirektivets artikel 47 i de enkelte medlemsstater, har Rådet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013, artikel 1, stk. 2, litra a), gældende fra 1. januar 2017, i artikel 13b fastlagt en fælles definition af begrebet "fast ejendom".
Herefter anses følgende for at være "fast ejendom":
a) Enhver specifik del af jorden, på eller under jordoverfladen, som kan ejes eller besiddes (D.A.5.9.2.2.1 Enhver specifik del af jorden mv.)
b) Enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes (D.A.5.9.2.2.2 Enhver bygning eller ethvert bygningsværk mv.)
c) Ethvert element, der er installeret og som udgør en integrerende del af en bygning eller et bygningsværk, uden hvilket den pågældende bygning eller det pågældende bygningsværk er ufuldstændig(t), fx døre, vinduer, tage, trapper og elevatorer (D.A.5.9.2.2.3 Ethvert element, der er installeret, og som udgør en integrerende del af en bygning mv.)
d) Ethvert element, udstyr eller maskine, der permanent er installeret i en bygning eller et bygningsværk, og som ikke kan flyttes, uden at bygningen eller bygningsværket ødelægges eller ændres (D.A.5.9.2.2.4 Ethvert element, der er installeret, og som ikke kan flyttes, uden at bygningen ødelægges mv.)
Se gennemgangen af de enkelte punkter i de nævnte afsnit.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed