Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.4.8.4 Fraførsel fra Københavns Frihavn og afgiftsoplag

Indhold

Dette afsnit beskriver i hvilket omfang, der skal beregnes moms ved fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn og afgiftsoplag.

Afsnittet indeholder:

  • Moms ved fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn og afgiftsoplag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Moms ved fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn og afgiftsoplag

Der betales moms af EU-varer, der fraføres efter at have været oplagt i Københavns Frihavn eller på et afgiftsoplag. Se Momssystemdirektivets artikel 155 og ML § 11 a. Om momsgrundlaget, se D.A.8.3.4 Særregler.

Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn eller på afgiftsoplag er leverancen fritaget for moms ved

  • oplæggelsen og
  • senere leveringer.

Fritagelsen omfatter også leveringer af ydelser i forbindelsen med leveringerne og på visse betingelser levering af varer og ydelser til brug for varerne. Se D.A.10.1.8 Frihavnen, oplag og særlige toldordninger ML § 34, stk. 1, nr. 19-21, og stk. 5 om frihavnen, oplag og særlige toldordninger.

Se også

  • Afsnit D.A.10.1.8 om frihavnen, oplag og særlige toldordninger
  • Afsnit D.A.11.1.3.3 om fradragsret for moms, der skal betales efter ML (momsloven) § 11 a.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2002.149.HR

I en sag om tyveri fra en provianteringsvirksomhed fandt retten, at der i den dagældende toldbehandlingsbekendtgørelses § 87, stk. 1, se TDL § 57, sammenholdt med ML (momsloven) § 11 a, var hjemmel til at opkræve moms hos den registrerede oplagshaver for varer, der var gået tabt ved tyveri.

Se i samme retning EU-domstolens dom i C-273/12, Harry Winston SARL, der er omtalt i D.A.4.9.3 (momspligt (importmoms) ved tyveri fra toldoplag).

Landsretsdomme

SKM2004.475.ØLR

Landsretten fandt, at Københavns Havn ikke hæftede for momskravet om spiritusvarer (EU-varer), der var stjålet fra frihavnen. Spiritusvarerne fandtes ikke at være oplagt efter ML (momsloven) § 11 a i Københavns Frihavn, og Københavns Havn havde ikke foranlediget, at varerne blev fraført oplaget efter ML (momsloven) § 46, stk. 3.

 

Landsskatteretten

SKM2003.514.LSR

Landsskatteretten fastslog, at der hverken i toldloven, toldbehandlingsbekendtgørelsen eller i momsloven er hjemmel til at pålægge rederier at betale moms af svind om bord på skibe, der er omfattet af en provianteringstilladelse.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.