D.A.20.2.2 Afsluttende angivelse og betaling i forbindelse med afslutning af bobehandlingen
Indhold
I den periode, hvor et konkursbo er momsregistreret, skal kurator indberette moms til de ordinære frister via TastSelv Erhverv. Der skal indberettes, selv om periodens momstilsvar er 0 kroner. Se D.A.20.2.1 Konkursboets angivelse og betaling af moms.
Hvis konkursboet ikke er momsregistreret, eller boet er blevet afmeldt ved ophør af den momspligtige økonomiske virksomhed i boperioden, skal konkursboets endelige momstilsvar indberettes til Skattestyrelsen.
For den periode, hvor konkursboet ikke har været momsregistreret, skal kurator sende en mail til Skattestyrelsen via Kontakt i TastSelv Erhverv.
For konkursboer, der er etableret før 8. juli 2015, og som har været momsregistreret efter den 1. oktober 2015, skal der ske ordinær angivelse i den periode, hvor konkursboet er momsregistreret. For perioden efter afmeldelsen skal angivelse ske ved at sende en mail til Skattestyrelsen.
Afregning af moms for perioden før 1. oktober 2015 kan afvente tidspunktet for afslutningen af boet ved at indsende en mail til Skattestyrelsen. Se nærmere herom i SKM2015.556.SKAT om afregning af moms, der er opkrævet før momsregistreringen.
►Bemærk◄
►Skattestyrelsen har efter fast administrativ praksis accepteret at behandle anmodninger om negativ moms, der vedrører moms af revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages i Skatteforvaltningen, efter konkursboet er afsluttet.
Denne praksis er ændret med virkning fra den 23. august 2023. Se styresignalet SKM2023.95.SKTST.
Skattestyrelsen vil herefter afvise at behandle negative angivelser vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages, efter konkursboet er afsluttet, medmindre
- konkursboet reassumeres ved skifteretten inden 14 dage, regnet fra anmodningstidspunktet, og boet meddeler dette til Skattestyrelsen samtidig med indsendelsen af angivelse af negativ moms, eller
- det fremgår af boregnskabet, at behandling af konkursboets negative angivelse vedrørende moms af revisor- og advokatomkostninger og kuratorsalæret henskydes til tiden efter boets slutning, jf. konkurslovens § 149. ◄
Se også
- afsnit A.A.8.3 om fristregler for ændringer vedrørende moms og afgifter, og
- afsnit A.A.8.3.1.3 Digital angivelse og ændring af moms Obligatorisk digital indberetning.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed