Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.10.1.8.4 Fritagelse ved indførsel og erhvervelse

Indhold

Afsnittet omhandler fritagelse for moms ved indførsel (importmoms) og fritagelse for moms ved erhvervelser (erhvervelsesmoms) i forbindelse med varer, der er bestemt til at blive eller er oplagt i Københavns Frihavn, oplagt på et afgiftsoplag, et toldoplag, eller omfattet af visse særlige toldordninger.

Afsnittet indeholder:

  • Udskydelse af pligten til at betale importmoms (suspension
  • Fritagelse for importmoms ved henførsel til et afgiftsoplag
  • Fritagelse for erhvervelsesmoms ved henførsel til et afgiftsoplag.

Se også

For en beskrivelse af de omfattede ordninger, se D.A.10.1.8.5 Beskrivelse af ordningerne.

Udskydelse af pligten til at betale importmoms (suspension)

Når en vare ved indførsel henføres under følgende toldordninger, indtræder pligten til at betale moms ved indførsel (importmoms) først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger;

  • midlertidig opbevaring,

  • intern fællesskabsforsendelse,

  • ekstern forsendelse,

  • aktiv forædling,

  • midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen,

  • oplæggelse i Københavns Frihavn eller på toldoplag.

Se momssystemdirektivets artikel 71, ML (momsloven) § 12, stk. 2, afsnit D.A.4.9.3 Varer, som er omfattet af toldordninger og afsnit D.A.7.5 Indførsel ML § 26.

Fritagelse for importmoms ved henførsel til et afgiftsoplag

Ikke-EU-varer, der ved indførslen henføres til et afgiftsoplag, skal toldmæssigt bringes i fri omsætning, og der skal betales importmoms af varen. Imidlertid er indførsel af varer fritaget for moms, når leverancer af tilsvarende varer her i landet kan foretages momsfrit. Se Momssystemdirektivets artikel 143, stk. 1, litra a), ML (momsloven) § 36, stk. 1, nr. 4, og afsnit D.A.10.3.4 Indførsel af varer, hvor leverancer af tilsvarende varer her i landet er fritaget for moms ML § 36, stk. 1, nr. 4.

Fritagelsen for levering af varer, der er bestemt til at skulle henføres til eller er henført til et afgiftsoplag, i ML § 34, stk. 1, nr. 21, jf. stk. 4, se evt. afsnit D.A.10.1.8.3.1 Fritagelse for levering af oplagte varer mv., betyder derfor, at der skal betales importmoms til 0-sats i forbindelse med indførslen.

Fritagelse for erhvervelsesmoms ved henførsel til et afgiftsoplag

Der skal ikke betales moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, når momsregistrerede virksomheders indenlandske salg af tilsvarende varer er fritaget for moms. Se Momssystemdirektivets artikel 140, litra a), og artikel 162, ML (momsloven) § 35, stk. 1, nr. 1, og afsnit D.A.10.2 Erhvervelser ML § 35.

Fritagelsen for levering af varer, der er bestemt til at skulle henføres til eller er henført til et afgiftsoplag i ML § 34, stk. 1, nr. 21, jf. stk. 4, se evt. afsnit D.A.10.1.8.3.1 Fritagelse for levering af oplagte varer mv., betyder derfor, at der ikke skal betales erhvervelsesmoms, når varerne i forbindelse med erhvervelsen henføres til et afgiftsoplag.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.