Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.10.1.11 Covid-19-pandemien ML § 34 b

Levering af varer og ydelser til Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når varerne eller ydelserne er indkøbt som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien. Fritagelsen gælder ikke, hvis de indkøbte varer straks eller på et senere tidspunkt anvendes til videreleveringer mod vederlag fra Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten. Se ML (momsloven) § 34 b, stk. 1, som indsat i momsloven ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021.

Hvis betingelserne for fritagelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, skal Europa-Kommissionen eller det relevante agentur eller organ, der har modtaget den fritagne levering, underrette told- og skatteforvaltningen herom, såfremt fritagelsen er blevet anvendt her i landet, og leveringen af de pågældende varer eller ydelser pålægges afgift på de betingelser, der var gældende på det ►tidspunkt, hvor betingelserne for fritagelsen ophørte med at finde anvendelse. Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skatteforvaltningen.◄ Se ML (momsloven) § 34 b, stk. 2, som indsat i momsloven ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, ►og ændret ved § 1, nr. 4, i lov nr. 755 af 13. juni 2023.◄

Bestemmelserne har virkning fra 1. januar 2021. Se § 15 i lov nr. 2616 af 28. december 2021.

Bestemmelsen implementer momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, litra ab), og stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.