Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.H.3.1 Generelt om indtægter og udgifter på fast ejendom

Indhold

I dette afsnit beskrives de generelle regler for beskatning af indtægter og fradrag for udgifter ved driften og privat benyttelse af fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Indtægter
  • Udgifter
  • Udlejning af privat bolig
  • Afskrivninger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indtægter

Indtægter ved fast ejendom skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra b.

Det betyder, at indtægter ved udleje, bortforpagtning eller ved anden erhvervsmæssig benyttelse af fast ejendom skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Endvidere skal værdien af hel eller delvis fri benyttelse af erhvervsejendom eller af privat bolig medregnes til indkomstopgørelsen både for udlejer og for lejer. Se SL (statsskatteloven) § 4, litra b.

Når ejeren selv bebor sin ejendom, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst derfor også medregnes en lejeværdi for boligen. Dette sker for langt de fleste ejendommes vedkommende efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven. Se afsnit (C.H.3.5 Ejendomsværdiskat af bolig i egen ejendom) om ejendomsværdiskat af bolig i egen ejendom.

Hvis boligen ikke er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsværdiskatteloven, skal der beregnes lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens og ligningslovens regler (objektiv udlejningsværdi). Se SL (statsskatteloven) § 4, litra b, LL (ligningsloven) § 15 A samt afsnit (C.H.3.2.2.2.3 Lejeværdi af egen bolig) om lejeværdi af egen bolig.

Udgifter

Der gælder særlige regler for fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se SL (statsskatteloven) § 6, litra a.

Endvidere er der ved indkomstopgørelsen fradrag for renter af prioriteter i ejendommen, samt for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen. Se SL (statsskatteloven) § 6, litra e.

Reglerne i statsskatteloven om fradragsret ved indkomstopgørelsen for udgifter ved den løbende drift af ejendomme og fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendomme gælder ikke for ejere af ejendomme, der anvender ejendommen til egen beboelse, og som er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Selv om ejendommen udlejes en del af indkomståret, er der ikke fradragsret for sådanne udgifter på ejendommen. Se LL (ligningsloven) § 15 J.

Om fradrag for udgifter på fredede ejendomme, se afsnit (C.H.3.3.1 Fredede bygninger med videre).

Udlejning af privat bolig

Der gælder andre regler for opgørelse af indtægter og udgifter ved udlejning af en helårsbolig en del af året, udlejning af værelser eller udlejning af en fritidsbolig, som ejeren selv benytter. Se LL (ligningsloven) § 15 P og § 15 O og afsnit (C.H.3.4 Udlejning af privat bolig) om udlejning af privat bolig.

Afskrivninger

Se afsnit (C.C.2.4.4 Afskrivninger på bygninger og installationer), der indeholder reglerne for afskrivninger på bygninger og installationer.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

►SKM2023.143.ØLR◄

►Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller blot et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer.

Landsretten fandt, at lejeforholdets forløb havde været så usædvanligt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hans rådighed i den omhandlede periode ikke omfattede ejendommens stueetage i sin helhed.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.◄

Tidligere instans: SKM2020.516.BR
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.