Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.H.2.1.9.9.1 Regulering af den indeksregulerede anskaffelsessum for den faste ejendom (hele ejendommen)

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Forhøjelse af den indeksregulerede anskaffelsessum
  • Nedsættelse af den indeksregulerede anskaffelsessum.

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.9.6 Regulering af anskaffelsessummen ved afståelse af hele ejendommen) om de principielle regler for forhøjelse og nedsættelse af den omregnede anskaffelsessum. Disse principper gælder som udgangspunkt tilsvarende for forhøjelse og nedsættelse af en omregnet, indeksreguleret anskaffelsessum.

Forhøjelse af den indeksregulerede anskaffelsessum

Der er særlige regler for indeksregulering af tillæggene til anskaffelsessummen for en fast ejendom, hvis anskaffelsessum er indeksreguleret efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 1:

      1. Fast tillæg på 10.000 kr. - indeksregulering
      2. Tillæg for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter udover 10.000 kr. - indeksregulering
      3. Forhøjelse af den indeksregulerede anskaffelsessum med vederlag for mælkekvoter, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Ad a. Fast tillæg 10.000 kr. - indeksregulering

Anskaffelsessummen forhøjes med et fast tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende år, hvor ejeren har ejet ejendommen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1.

Se afsnit (C.H.2.1.9.6.2 Forhøjelse af anskaffelsessummen) om forhøjelse af anskaffelsessummen og de særlige regler for ejendomme, der er anskaffet før den 19. maj 1993.

Når der er tale om afståelse af en ejendom, hvor reglen om indeksering af anskaffelsessummen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 1, anvendes, kan det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1, indeksreguleres fra det kalenderår, som tillægget vedrører, til det kalenderår, hvor ejendommen afstås. Indeksreguleringen sker efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 1. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 2, sammenholdt med EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1.

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.9.8.1 Indeksregulering af anskaffelsessummen for landbrugsejendomme samt skovejendomme (hele ejendommen)) om indeksregulering.

Ad b. Tillæg for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter udover 10.000 kr. - indeksregulering

Anskaffelsessummen forhøjes efter nærmere regler med afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter i det omfang, disse udgifter pr. kalenderår har oversteget 10.000 kr. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.

Se afsnit (C.H.2.1.9.6.2 Forhøjelse af anskaffelsessummen) om forhøjelse af anskaffelsessummen og de særlige regler, der gælder for ejendomme, der er anskaffet før den 19. maj 1993.

Når der er tale om afståelse af en ejendom, der er omfattet af reglen om indeksering af anskaffelsessummen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 1, kan det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2, indeksreguleres fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvor ejendommen afstås. Indeksreguleringen sker efter reglerne EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) i § 5 A, stk. 1. Se lovteksten i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 2, sammenholdt med EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.9.8.1 Indeksregulering af anskaffelsessummen for landbrugsejendomme samt skovejendomme (hele ejendommen)) om indeksregulering.

Ad c. Forhøjelse af den indeksregulerede anskaffelsessum med vederlag for mælkekvoter, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven

Se afsnit (C.H.2.1.9.11 Regulering af anskaffelsessummen med betaling for mælkekvoter, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven) om korrektion af anskaffelsessummen med vederlag ved afståelse af mælkekvoter.

Nedsættelse af den indeksregulerede anskaffelsessum

Nedsættelsen i den regulerede anskaffelsessum foretages med beløb, som nævnt i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4, i den regulerede anskaffelsessum efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, stk. 1, i det år, hvor beløbet er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 7, 1. pkt., sammenholdt med EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4.

Foretagne afskrivninger mv. på bygninger og installationer, der ikke er beskattet som genvundne afskrivninger, og som anskaffelsessummen skal nedsættes med, henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens bygninger eller installationer efter forholdet mellem afskrivningerne mv. i det enkelte år og de samlede foretagne afskrivninger mv. i årene.

Det drejer sig om eventuelle

  • foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven
  • fradragsbeløb efter AL (afskrivningsloven) § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.
  • forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og installationer

hvis de nævnte afskrivninger mv. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger.

Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 7, 2. pkt., sammenholdt med § 5, stk. 4, nr. 1.

Bemærk

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.