Indhold

I dette afsnit beskrives de særlige regler, der gælder for fordeling af den samlede fortjeneste ved afståelse af landbrugsejendomme med stuehuse, skovejendomme og erhvervsejendomme med ejerboliger, på den del af ejendommen, der kan afstås skattefrit og på den øvrige del af ejendommen.

Dette afsnit indeholder definitioner på de typer af fast ejendom, der er omfattet af de særlige regler for opgørelsen af skattepligtig fortjeneste ved afståelsen af landbrugsejendomme mv. med stuehuse og af ejerboliger i skovejendomme og i blandet benyttede ejendomme.

Den del af fortjenesten ved afståelsen af den faste ejendom, som kan henføres til stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, når nærmere angivne betingelser er opfyldte.

Afsnittet indeholder:

• Bemærk
• Definitioner
• Definition af ejendomme omfattet af reglen efter den nye ejendomsvurderingslov
• Definition af ejendomme omfattet af reglen efter den tidligere lov om vurdering af landets faste ejendomme
• Regel om skattefritagelse
• Opgørelse af den skattefri del af fortjenesten
• Opgørelse af den skattepligtige del af fortjenesten
• Praksis for opgørelse af anskaffelsessummen for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

►Der er ved lov nr. 369 af 2. april 2023 vedtaget en ny mulighed for at Skatteforvaltningen i visse tilfælde skal kunne træffe beslutning om kategorisering af ejendomme, selvom vurderingen pr. 1. marts 2021 endnu ikke foreligger. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83 a, stk. 1.

Når en ejendom henføres til en kategori i medfør af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83 a, vil det have samme retsvirkninger, som når dette sker som led i vurderingen i medfør af § 3. Dette indebærer, at kategoriseringen vil få den samme betydning i forhold til den øvrige skattelovgivning, som en vurdering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 5 og 6. Afgørelsen har i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven virkning for overdragelser, der finder sted fra og med den dato, hvor den er meddelt ejeren. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83 a, stk. 2, 4. pkt.

Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der foretaget en række ændringer i ejendomsavancebeskatningsloven som følge af vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov. Ændringerne er alene konsekventændringer. Efter ændringen henvises der i bestemmelserne til ejendomsvurderingsloven og ikke længere til den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ændringerne vedrører EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1.  Formuleringen heri, herunder den nye henvisning til ejendomsvurderingsloven har virkning fra og med det skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

For ejendomme, hvor afgørelsen om, hvilken kategori en ejendom ved vurderingsterminen pr. 1. marts 2021 skal henføres til, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, er truffet uafhængigt af vurderingen i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a, har den ændrede formulering i ejendomsavancebeskatningsloven også virkning for overdragelser der finder sted fra og med den dato, hvor afgørelsen efter ejendomsvurderingslovens § 83 a er meddelt ejeren. Indtil da gælder reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Se lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22, stk. 12, som senest ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023.

Se afsnit H.A.2.2.7 Overgangsbestemmelser for ejendomskategorisering af landbrugsejendomme og skovejendomme for en nærmere beskrivelse af reglerne, herunder en beskrivelse af de frister som gælder for de valgmuligheder som er beskrevet i det følgende.◄

Se også

Se afsnit (C.H.2.1.15.5 Blandet benyttede ejendomme samt land- og skovbrugsejendomme m.m.), hvor der er redegjort for de betingelser, der skal være opfyldte, for at fortjeneste ved afståelse af et stuehus med videre med tilhørende grund og have, en ejerbolig i blandet benyttet ejendomme samt en ejerbolig i skovejendomme, kan afstås skattefrit. Se også EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1.

Definitioner

• Definition: Stuehus til landbrugsejendomme og ejerbolig til skovbrug
• Definition: Ejerbolig i blandet benyttede ejendomme.

►Vurderingsstyrelsen har udsendt styresignalet SKM2023.149.VURDST. Styresignalet fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridiske kategorier efter ejendomsvurderingslovens § 3 og beskriver Skatteforvaltningens administration af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2.

Den fastsatte praksis, som er indeholdt i styresignalet, er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit H.A.2.2 Kategorisering af ejendomme om kategorisering af ejendomme.◄

Definition: Stuehuse til landbrug og ejerbolig til skovbrug efter den nye ejendomsvurderingslov

Stuehuse eller ejerboliger til ejendomme, der på afståelsestidspunktet efter ejendomsvurderingsloven (EVL (ejendomsvurderingsloven)) anses for landbrugs- eller skovejendomme, er omfattet af de særlige regler om skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1, skal vurderingsmyndigheden som led i vurderingen beslutte, hvilken kategori en ejendom skal henføres til.

Ifølge EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, skal der være tale om et stuehus eller en ejerbolig til en ejendom, der opfylder betingelserne i vurderingsloven for at være vurderet som landbrug, eller skovbrug på afståelsestidspunktet.

Ved vurderingen af, om et stuehus er skattefritaget i henhold til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1, lægges også vægt på, om stuehuset　på afståelsestidspunktet er omfattet af EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30, og om stuehuset på afståelsestidspunktet har karakter af at være et stuehus for ejendommen. Se SKM2011.187.SR og SKM2009.606.LSR. Se også SKM2013.570.ØLR, hvor et tidligere stuehus under særlige omstændigheder kunne sælges skattefrit.

►Se H.A.2.2.3 Landbrugsejendom samt H.A.2.2.4 Skovejendom., for en definition af landbrugs -og skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.◄

Bemærk

Det kun er den del af ejendommens bygninger eller dele af bygningerne, der indeholder en beboelse for ejendommens ejer, der er omfattet af stuehusbegrebet. Til stuehuset henføres bygninger eller dele af bygninger (fx en selvstændig lejlighed), der anvendes til eller er bestemt til beboelse for ejer. En selvstændig lejlighed forudsætter eget køkken (med afløb og fast kogeinstallation) og tilhørende toiletforhold.

Hvis der findes flere boliger (lejligheder) på en landbrugsejendom, og der er flere ejere, foretages der stuehusfordeling for hver bolig (lejlighed), der bebos af en af ejerne. Efter den nye ejendomsvurderingslov (EVL (ejendomsvurderingsloven)) ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30.

I tilfælde hvor ingen ejer bebor en landbrugsejendoms bolig(er), foretages der stuehusfordeling for den bolig, der naturligt anses for bestemt til beboelse for ejer - også selv om den pågældende bolig er udlejet. Efter den nye ejendomsvurderingslov foretages i EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30 alene særskilt ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi for landbrugsejendomme, der bebos af ejerne af ejendommen.

Andre bygninger, der er bestemt til eller anvendes til aftægtsbolig, funktionærbolig- eller arbejderbolig og lignende, eller som anvendes til udleje, er ikke omfattet af stuehusbegrebet. SKM2008.341.LSR. Se dog også SKM2013.570.ØLR, hvor et tidligere stuehus under særlige omstændigheder kunne sælges skattefrit.

Det er ikke tilstrækkeligt for skattefrihed, at ejeren har beboet et tidligere stuehus, som på afståelsestidspunktet er nedrevet, eller en anden bolig på ejendommen. For at få skattefrihed efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9 skal ejendommens nuværende stuehus på afståelsestidspunktet have været beboet af ejeren. Se SKM2016.261.VLR. Ændringerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9 som følge af den nye ejendomsvurderingslov, er ifølge forarbejderne alene ændringer af teknisk karakter og af hensyn til strukturen i den nye ejendomsvurderingslov. Der er derfor ikke tilsigtet nogen udvidelse af hvilke boliger på en landbrugsejendom, der er omfattet af skattefriheden i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9.

Definition: Ejerbolig i blandet benyttede ejendomme efter den nye ejendomsvurderingslov

Ejerboliger i ejendomme, der indeholder 1 eller 2 selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, er omfattet af de særlige regler om skattefritagelse. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9.

EVL (ejendomsvurderingsloven) § 35, stk. 1, handler om ejendomme, som indeholder 1 eller 2 selvstændige lejligheder, og som, uden at være et landbrug eller skovbrug både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt. Vurderingsstyrelsen fordeler ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen. Er den erhvervsmæssige anvendelse væsentlig, omfattes ejendommen af den delvise skattefrihed i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9.

Hvis ejendomsværdien for en ejendom, der fraflyttes eller afstås, og som tidligere har tjent til bolig for ejeren, ikke er fordelt på den del af ejendommen, der har tjent til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, foretager Vurderingsstyrelsen efter anmodning en fordeling i fraflytnings- og afståelsesåret.

For ejendomme omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, eller LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 6, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, fordeles ejendomsværdien også på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom. 

►Se H.A.2.2.5 Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, eller andre ejendomme, som ikke er omfattet af de øvrige tre kategorier., for definition af en erhvervsejendom efter ejendomsvurderingsloven.◄

Definition af ejendomme omfattet af reglen efter den tidligere lov om vurdering af landets faste ejendomme

►Som beskrevet indledende gælder reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), herunder henvisningen hertil i ejendomsavancebeskatningsloven, indtil det tidspunkt hvor der foreligger en vurdering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) §§ 5 og 6, eller der er truffet afgørelse om en ny kategorisering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 83 a.◄

Definition: Stuehus til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage

Stuehuse til ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage efter VUL § 33, stk. 1, på afståelsestidspunktet, er omfattet af de særlige regler om skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter VUL § 33, stk. 1, skal Vurderingsstyrelsen i forbindelse med vurderingen bl.a. tage stilling til, om en ejendom helt eller delvist må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Henvisningen til VUL § 33, stk. 1, betyder, at der skal være tale om et stuehus til en ejendom, der opfylder betingelserne i vurderingsloven for at være vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug på afståelsestidspunktet.

Ved vurderingen af, om et stuehus er skattefritaget i henhold til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1, lægges også vægt på, om stuehuset på afståelsestidspunktet indgår i stuehusvurderingen, og om stuehuset på afståelsestidspunktet har karakter af at være et stuehus for ejendommen. Se SKM2011.187.SR og SKM2009.606.LSR. Se også SKM2013.570.ØLR, hvor et tidligere stuehus under særlige omstændigheder kunne sælges skattefrit.

Bemærk

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit H.A (historisk version) om ejendomsvurderingen, at det kun er den del af ejendommens bygninger eller dele af bygningerne, der indeholder en beboelse for ejendommens ejer, der er omfattet af stuehusbegrebet. Til stuehuset henføres bygninger eller dele af bygninger (fx en selvstændig lejlighed), der anvendes til eller er bestemt til beboelse for ejer. En selvstændig lejlighed forudsætter eget køkken (med afløb og fast kogeinstallation) og tilhørende toiletforhold.

Hvis der findes flere boliger (lejligheder) på en landbrugsejendom, og der er flere ejere, foretages der stuehusfordeling for hver bolig (lejlighed), der bebos af en af ejerne.

I tilfælde hvor ingen ejer bebor en landbrugsejendoms bolig(er), foretages der stuehusfordeling for den bolig, der naturligt anses for bestemt til beboelse for ejer - også selv om den pågældende bolig er udlejet.

Andre bygninger, der er bestemt til eller anvendes til aftægtsbolig, funktionærbolig- eller arbejderbolig og lignende, eller som anvendes til udleje, er ikke omfattet af stuehusbegrebet. Se afsnit H.A.2.2.1.4 og SKM2008.341.LSR. Se dog også SKM2013.570.ØLR, hvor et tidligere stuehus under særlige omstændigheder kunne sælges skattefrit.

Det er ikke tilstrækkeligt for skattefrihed, at ejeren har beboet et tidligere stuehus, som på afståelsestidspunktet er nedrevet, eller en anden bolig på ejendommen. For at få skattefrihed efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9 skal ejendommens nuværende stuehus på afståelsestidspunktet have været beboet af ejeren. Se SKM2016.261.VLR. 

Fordelingen af ejendomsværdien på stuehuset og den øvrige del af ejendommen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger i BBR. Hvis BBR ikke indeholder korrekte oplysninger om ejerens faktiske anvendelse af ejendommen til beboelse, eller hvis de korrekte oplysninger fejlagtigt ikke er lagt til grund for ejerboligfordelingen, kan dette få betydning for beregningen af en eventuel skattefri fortjeneste vedrørende afståelsen af landbrugsejendommens stuehus.   

Definition: Ejerbolig i skovbrugsejendomme

Ejerboliger i ejendomme, der benyttes til skovbrug efter VUL § 33, stk. 1 på afståelsestidspunktet, er omfattet af de særlige regler om skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skovbrugsejendomme er ikke specifikt nævnt i VUL § 33, stk. 1, men derimod i VUL § 33, stk. 7.

Skovbrugsejendomme vurderes efter VUL § 33, stk. 7, og ejendomsværdien fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

For skovbrugsejendomme, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, eller LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 6, fordeles ejendomsværdien også på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren, og på den øvrige ejendom.

For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, fordeles ejendomsværdien desuden på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.

Definition: Ejerbolig i blandet benyttede ejendomme

Ejerboliger i ejendomme, der indeholder 1 eller 2 selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt efter VUL § 33, stk. 5, er omfattet af de særlige regler om skattefritagelse.

VUL § 33, stk. 5, handler om ejendomme, som indeholder 1 eller 2 selvstændige lejligheder, og som, uden at være et landbrug både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang. Vurderingsstyrelsen fordeler ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

Hvis ejendomsværdien for en ejendom, der fraflyttes eller afstås, og som tidligere har tjent til bolig for ejeren, ikke er fordelt på den del af ejendommen, der har tjent til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, foretager Vurderingsstyrelsen efter anmodning en fordeling i fraflytnings- og afståelsesåret.

For ejendomme omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 9, eller LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 6, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, fordeles ejendomsværdien også på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.

Regel om skattefritagelse

Ved afståelser, af

• ejendomme, der på afståelsestidspunktet anses for landbrugsejendom efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1, nr. 2 eller
• skovbrugsejendomme efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1, nr. 3 eller
• ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. EVL § 35, stk. 1.

er den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen under visse betingelser skattefri. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1.

Se også

Se afsnit (C.H.2.1.15.5 Blandet benyttede ejendomme samt land- og skovbrugsejendomme m.m.) om betingelserne for skattefritagelse.

Opgørelse af den skattefri del af fortjenesten

Den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, og som ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1-2, opgøres på grundlag af forskellen mellem

• den del af den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, og
• den del af den samlede anskaffelsessum, der er opgjort efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 2 eller 3 (eventuel indgangsværdi), og som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 2

Opgørelse af den skattepligtige del af fortjenesten

Opgørelsen af den skattepligtige del af fortjenesten skal ske på grundlag af den kontantomregnede afståelsessum for den resterende del af ejendommen, der ikke er omfattet af skattefritagelsen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1-2, dvs. forskellen mellem

• den kontantomregnede afståelsessum for den resterende del af ejendommen, dvs. ejendommen minus stuehus med tilhørende grund og have henholdsvis ejerbolig, og
• den del af anskaffelsessummen opgjort efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 2 eller 3 (eventuel indgangsværdi), reguleret efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 og eventuelt efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, der vedrører den resterende del af ejendommen.

Det medfører, at den anskaffelsessum, der reguleres efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 og eventuelt efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A, er anskaffelsessummen for den resterende del af ejendommen. At reguleringen kun angår opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på den resterende del af ejendommen betyder fx, at det kun er vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på denne del af ejendommen, der kan tillægges anskaffelsessummen. Bundfradrag efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6 gives også kun i den skattepligtige regulerede fortjeneste på den resterende del af ejendommen.

►Se afsnit C.H.2.1.8 Afståelses- og anskaffelsessummen ved afståelse og erhvervelse af fast ejendom. om afståelses- og anskaffelsessummen ved afståelse og erhvervelse af fast ejendom og C.H.2.1.9 Opgørelse af skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom. om opgørelse af skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom.◄

Praksis for opgørelse af anskaffelsessummen for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993

Som nævnt opgøres den del af fortjenesten, der skal medregnes efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 3, som forskellen mellem på den ene side den del af afståelsessummen omregnet efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 4, der vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 eller EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5 A.

Se afsnit (C.H.2.1.9.4 Opgørelse af anskaffelsessummen for ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993) om opgørelse af anskaffelsessummen for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Der gælder en særlig praksis for opgørelsen af anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1 og 2, når halvdelsreglen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 3, 2. pkt., anvendes som indgangsværdi.

Når den afståede ejendom er erhvervet før den 19. maj 1993, kan ejerens anskaffelsessum efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 3, opgøres som enten ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller som ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996 (halvdelsreglen).

Da der i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 3, henvises til, at anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1 og 2, opgøres efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 3, er det i praksis fastslået, at den samlede ejendomsværdi skal medregnes, når den skattepligtige del af fortjenesten skal opgøres.

Det er videre bestemt i praksis, at den beregnede anskaffelsessum efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 3, skal fordeles ud fra fordelingen af ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen. Se SKM2005.302.LSR og SKM2007.211.LSR.

Hvis der ikke er nogen beboelsesdel pr. 1. januar 1993, må fordelingen af ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 på henholdsvis beboelsesdel og erhvervsdel foretages skønsmæssigt.

Bemærk

Halvdelsreglen kan ikke anvendes som anskaffelsessum (indgangsværdi), hvis 1996-vurderingen ikke overstiger 1993-vurderingen inklusiv 10 pct.-tillægget.

Eksempel: Halvdelsreglen kunne ikke anvendes som anskaffelsessum (indgangsværdi)

Halvdelsreglen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4, stk. 3, nr. 2, kunne ikke anvendes som anskaffelsessum efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 3, da der ikke kunne beregnes en forskelsværdi, fordi ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. udgjorde 3.025.000 kr., mens ejendomsværdien pr. 1. januar 1996 var 2.750.000 kr. Se SKM2009.504.VLR.

Se også

Se også afsnit

• C.H.2.1.10.1 om beregning af bundfradrag
• C.H.2.1.11.4 om genanbringelse i ejendomme omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, der efterfølgende ændrer klassifikation.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: