Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.H.2.1.11.4 Genanbringelse af fortjeneste i ejendomme, der efterfølgende ændrer klassifikation

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan fortjeneste, der bliver genanbragt i erhvervsejendomme, som efterfølgende ændrer karakter, bliver beskattet.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Hvilke ejendomme?
  • Undtagelse
  • Genanbringelse og parcelhusreglen mv.
  • Genanbringelse og stuehuse mv. og ejerboliger i blandet benyttede ejendomme.

Udgangspunktet er, at den genanbragte fortjeneste beskattes, når den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt i, afstås. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6 A, stk. 1.

For at sikre, at der altid sker beskatning af en genanbragt fortjeneste, gælder der særlige regler for beskatningen, når den ejendom, hvor der er genanbragt fortjeneste i, efterfølgende har ændret karakter. Ændringen kan være sket ved, at hele ejendommen, efter at fortjenesten er genanbragt, er blevet omklassificeret til et parcelhus eller ved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen er blevet begrænset i forhold til benyttelsen på tidspunktet for genanbringelsen.

Hvilke ejendomme?

Reglerne har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. Se § 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006 om lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

Undtagelse

Reglerne gælder dog ikke for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret benyttelse til beboelsesejendomme, der er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1-3.-Reglerne gælder heller ikke for ejendomme, omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1-3, i det omfang, boligdelen er forøget før den 15. december 2005.

Genanbringelse og parcelhusreglen mv.

Hvis der ved afståelse af en erhvervsejendom er genanbragt fortjeneste i en fast ejendom, der efter genanbringelsen har ændret karakter til et parcelhus mv., der er omfattet af skattefritagelsen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1-3, er den genanbragte fortjeneste ikke omfattet af skattefritagelsen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5.

Beskatningstidspunkt

Den genanbragte fortjeneste fra den tidligere afståelse af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den nye ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med eventuelt ejertidsnedslag eller bundfradrag efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på det oprindelige tidspunkt for afståelsen af erhvervsejendommen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5.

Genanbringelse og stuehuse mv. og ejerboliger i blandet benyttede ejendomme

Tilsvarende gælder, at reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 1-3, om skattefritagelse for boligdelen i en erhvervsejendom i visse tilfælde ikke kan anvendes, når der er genanbragt en fortjeneste i ejendommen efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6 A eller § 6 C. Det gælder,

  • hvis boligandelen, efter at fortjenesten er genanbragt, er forøget, og
  • det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt i. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.

Beskatningstidspunkt

Den genanbragte fortjeneste fra den tidligere afståelse af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den nye ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med eventuelt ejertidsnedslag eller bundfradrag efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på det oprindelige tidspunkt for afståelsen af erhvervsejendommen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.

Den nyerhvervede ejendom

Når den tidligere genanbragte fortjeneste bliver beskattet særskilt på den måde, så bortfalder det nedslag, der efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6 A eller § 6 C, er givet, med den genanbragte fortjeneste i anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom. Den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af den erhvervede ejendom skal derfor tage udgangspunkt i anskaffelsessummen uden hensyn til den genanbragte fortjeneste. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4.

Bemærk

Ejendomme, der omklassificeres til andre ejendomstyper som fx udlejningsejendomme, hvor fortjeneste ikke kan genanbringes, er ikke omfattet af ændringen. Det skyldes, at fortjenesten ved afståelse af disse ejendomme i forvejen bliver beskattet ved afståelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.