Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.G.2.4 Beskatningsgrundlag for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og kapitalpensionsfonde (PAL § 5)

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningsgrundlaget for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister og kapitalpensionsfonde.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Beskrivelse af ordninger i Den supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, bortset fra ordninger i ATP
  • Beskrivelse af ordninger i kapitalpensionsfonde.

Regel

For Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister bortset fra ordninger i ATP og kapitalpensionsfonde opgøres beskatningsgrundlag som forskellen mellem

  • værdien af indeståendet ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og
  • værdien af indeståendet ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. 

Beskrivelse af ordninger i Den supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister bortset fra ordninger i ATP

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP) er en ren opsparingsordning uden forsikringselement. SUPP-midler i ATP administreres sammen med midlerne i SP.

Førtidspensionister, der ønsker at indbetale bidrag til SUPP kan vælge at indbetale til et andet pensionsinstitut end ATP. SUPP-konti i ATP kan ikke flyttes til andre institutter, ligesom SUPPP-konti hos andre pensionsinstitutter ikke kan flyttes til ATP.

SUPP-midler i ATP 

SUPP-midler, der er forvaltet af ATP overføres til ATP-ordningen ved kontohaverens 65. år og konverteres til en livsvarig ATP-pension, der beskattes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 6. Fra og med indkomståret 2013 bliver SUPP-midler, der forvaltes af ATP, ikke længere individbeskattet efter reglerne i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1. Fra og med indkomståret institutbeskattes SUPP-midler i ATP derimod sammen med ATP´s øvrige midler efter PAL § 6. Se § 16 i lov nr. 1380 af 25. december 2012.

SUPP-midler i andre pensionsinstitutter end ATP 

Den pensionsberettigede beskattes af tilvæksten på SUPP-konti i andre pensionsinstitutter end ATP efter PAL § 5.

Beskrivelse af ordninger i kapitalpensionsfonde i Danmark

Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der forvalter opsparing i pensionsøjemed efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i fonden foretages af arbejdsgiveren.    

I fonden foretages en fælles forvaltning af alle medlemmernes midler.    

Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert medlem over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger skal tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud. Ordningen er hermed en ren opsparingsordning uden forsikringsmæssigt element.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.