C.F.8.3.1.9 Artikel 9: Kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hovedsageligt hidrører fra fast ejendom
Dette afsnit handler om kapitalgevinster ved afhændelse af aktier eller interesser i enheder, hvis værdi hovedsageligt hidrører fra fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Valg
Regel
Kildestatsbeskatning af fast ejendom kan ændres ved at lade et selskab eje ejendommene, idet kapitalgevinster ved salg af aktier beskattes i afhænderens bopælsland. OECD-modellen har derfor siden 2002 haft en regel om beskatning af aktier i det land, hvor ejendommen er beliggende, hvis mere end 50 % af værdien af aktierne direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom i dette land.
Artikel 9 giver mulighed for at indføre en tilsvarende regel eller ændre en eksisterende regel i dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er en betingelse om, at en allerede eksisterende regel med en værdibetingelse (fx 50 %) skal være opfyldt på noget tidspunkt inden for 365 dage før afhændelsen.
Der er mulighed for, at en eksisterende regel kan ændres med artiklen, eller at der kan indsættes en regel herom med artiklen.
Valg
Danmark tilvælger reglen efter artikel 9, stk. 4, og tager i øvrigt ikke forbehold efter artikel 9, stk. 6.
Danmark kan ikke udnytte en beskatningsret som kildeland efter bestemmelsen, iden afhændelsen af denne type "ejendomsaktier" ikke er begrænset skattepligtig efter dansk lovgivning.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed