Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.F.8.2.2.9.1 Transfer pricing i overenskomstens forstand

Indhold

Dette afsnit handler om transfer pricing i Modeloverenskomstens forstand.

Afsnittet indeholder

  • Generelt om transfer pricing
  • Transfer pricing
  • Regel
  • Interne danske regler

Se også

  • C.D.11 om transfer pricing
  • C.D.11.15 om hvordan transfer pricing dobbeltbeskatning undgås.
  • C.F.8.2.2.25 (artikel 25) om gensidige aftaleprocedure.

Generelt om transfer pricing

Modeloverenskomstens artikel 9 handler om transfer pricing. Man taler om transfer pricing i forbindelse med indbyrdes forbundne foretagender. Det vil sige selskaber og andre juridiske personer, der ejer eller kontrollerer hinanden, eller som ejes eller kontrolleres af de samme personer.

Eksempler

  • Et moderselskab og et datterselskab er indbyrdes forbundne foretagender.
  • To selskaber inden for samme koncern er også indbyrdes forbundne foretagender, selv om de ikke umiddelbart ejer hinanden.

Transfer pricing

Transfer pricing er den pris og de vilkår, som indbyrdes forbundne foretagender anvender for deres handelsmæssige eller økonomiske forbindelser. Pris og vilkår kan afvige fra, hvad to uafhængige parter i samme situation ville have aftalt, men gør det ikke nødvendigvis.

Når pris og vilkår afviger fra, hvad to uafhængige parter i samme situation ville have anvendt, skal der laves en regulering. Reguleringen skal stille parterne, som om de rent faktisk havde handlet på de vilkår, som to uafhængige parter i samme situation ville have anvendt. Dette kaldes "armslængdeprincippet". "Armslængdeprincippet" er et bærende element både i de danske regler om transfer pricing og i modeloverenskomstens bestemmelse om transfer pricing. Se kommentaren til artikel 9 i modeloverenskomsten.  

Regel

Når to indbyrdes forbundne foretagender er hjemmehørende i hvert sit land, og de to foretagender har anvendt priser og vilkår for deres handelsmæssige og økonomiske forbindelser, der afviger fra de vilkår og priser, som to uafhængige foretagender, ville have anvendt, er der basis for en regulering. Hvert af landene kan regulere fortjenesten i det foretagende, som er hjemmehørende i det pågældende land. Reguleringen skal gå ud på at stille foretagendet, som om det havde handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med en uafhængig part. Se artikel 9, stk. 1.     

Bemærk

Regulering efter modeloverenskomstens artikel 9, stk. 1 kan foregå på mange måder. Hvordan det skal foregå, er ikke reguleret i modeloverenskomsten. I stedet henvises der til OECD's Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises And Tax Administrations. Se punkt 1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 9.

Interne danske regler

For beskrivelse af de interne danske regler henvises til afsnit:

  • C.D.11.1 om armslængeprincippet
  • C.D.11.15 om undgåelse af transfer pricing dobbeltbeskatning
  • C.D.11.16 om sekundære justeringer
  • C.D.2.4.4.1 om tynd kapitalisering.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.