Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan den skattepligtige almindelige indkomst opgøres, når medarbejderen er omfattet af forskerskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse - ingen fradrag for lønmodtagerudgifter
• Fradrag for bidrag til A-kasse og efterløn
• Fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger
• Nettorenteudgifter og tab på gæld
• Grænsegængere - KSL (kildeskatteloven) §§ 5 A-D
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Hvis medarbejderen har anden skattepligtig indkomst end den, der beskattes under forskerskatteordningen, skal der opgøres en skattepligtig almindelig indkomst på sædvanlig måde afhængig af, om medarbejderen er

• begrænset skattepligtig
• fuldt skattepligtig og hjemmehørende i udlandet
• fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet.

Bemærk

Medarbejdere, der er begrænset skattepligtige eller fuldt skattepligtige og hjemmehørende i udlandet, kan kun fratrække udgifter, der kan anses for knyttet til indkomst, der beskattes i Danmark. Se KSL § 2, stk. 4 og § 1, stk. 2.

Andre personalegoder indgår i den almindelige indkomst

Skattepligtige personalegoder, der ikke er A-indkomst, beskattes som almindelig indkomst. Det gælder fx

• fri bolig
• fri sommerbolig
• fri lystbåd
• vederlag i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 16 eller LL (ligningsloven) § 28
• andre personalegoder efter LL (ligningsloven) § 16, der ikke er A-indkomst
• værdi af fri kost og logi.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.1 Opgørelse og beskatning af indkomsten under forskerskatteordningen om hvilke personalegoder, der er A-indkomst.

Aktielønsindkomst beskattes også som skattepligtig almindelig indkomst. Landsretten anså en kontant bonus for vederlag for afståelse af aktieoptioner omfattet af LL (ligningsloven) § 28. Beløbet var B-indkomst og kunne ikke beskattes under forskerskatteordningen. Se SKM2014.652.VLR. 

Bemærk

Den del af arbejdsgiverens indbetaling af præmier til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 5, der er en integreret del af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er ikke A-indkomst. Se KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, 2. pkt. Arbejdsgiverens betaling af disse præmier er B-indkomst, og medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.

Arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger uden bortseelsesret, fx en pensionsordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A eller en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, samt præmier til gruppelivsforsikring, aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, der ikke er integrerede dele af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er A-indkomst og behandles på samme måde som almindelig løn.

Undtagelse - ingen fradrag for lønmodtagerudgifter

Medarbejderen kan ikke fratrække udgifter, der knytter sig direkte til den indkomst, der beskattes under forskerskatteordningen. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 1, pkt. 5. Det drejer sig fx om fradrag for

• befordring
• kost og logi
• flytteudgifter
• dobbelt husførelse.

►Se SKM2023.163.SR.◄

Fagforeningskontingent

Fagforeningskontingent kan kun fratrækkes, hvis medlemskabet af en fagforening efter en konkret vurdering ikke har forbindelse med den aktuelle lønindkomst under ordningen.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.4 Skatteberegningen, når forskerskatteordningen anvendes om begrænsninger for så vidt angår personfradrag, bundfradrag og underskudsfremførsel.

Fradrag for bidrag til A-kasse og efterløn

Bidrag til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemsskabskontingent for seniormedlemmer af en A-kasse anses ikke for at være knyttet til lønindkomsten og kan derfor fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet eller omfattet af grænsegængerreglerne i KSL (kildeskatteloven) §§ 5A-5D. Det samme gælder bidrag til efterlønsordningen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1.

Bemærk

Personer, der er begrænset skattepligtige eller fuldt skattepligtige og hjemmehørende i udlandet, har også mulighed for at fradrage bidrag til arbejdsløshedsforsikring og seniormedlemskontingent til en A-kasse. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, stk. 1, 2.-3. pkt.

Fradraget kan dog kun tages i indkomst, som er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1,

• nr.  1 - løn for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver
• nr.  4 - indkomst fra et fast driftssted i Danmark
• nr. 12 - arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge.

Hvis der tages fradrag for udgiften i indkomst, der beskattes i udlandet, kan den ikke fratrækkes i dansk indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, stk. 1, 2.-3. pkt.

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.1.2.1 om fradrag for efterlønsbidrag.

Fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger

Indbetalinger til privattegnede pensionsordninger efter PBL § 18 anses ikke for at være knyttet til lønindkomst og kan derfor fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54, jf. KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 2.

Hvilke pensionsordninger giver fradrag?

Pensionsordningen skal være

• dansk eller være godkendt efter PBL § 15 C og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D om ordninger i EU- og EØS-lande eller
• omfattet af dobbeltbeskatningsaftalerne med Storbritannien, Schweiz og Nederlandene eller
• omfattet af grænsegængeraftalen med Sverige.

Se også

Se også afsnit C.A.10.3.3 Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende.

Nettorenteudgifter og tab på gæld

Nettorenteudgifter mv. vedrørende gæld, samt tab på gæld, der er omfattet af KGL (kursgevinstloven), skal fordeles over den periode, som de vedrører, hvis gælden eksisterer i den periode, hvor ordningen anvendes. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 6. Fradrag for nettorenteudgifter mv. og tab på gæld kan derfor kun gives i det omfang, medarbejderen har skattepligtig almindelig indkomst i samme periode inden for indkomståret, som den periode, renteudgifterne mv. vedrører.

Landsskatteretten udtalte, at når et års renteudgifter skal fordeles mellem en periode, hvor der er sket beskatning efter KSL (kildeskatteloven) § 48 E og en periode, hvor der er sket beskatning efter de almindelige regler, følger heraf, at der kun kan ske fradrag for den del af renteudgifterne, der vedrører perioden med beskatning efter de almindelige regler. Klagerens ægtefælle havde været beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E-F indtil 31. marts 2011. Klageren kunne kun overføre en forholdsmæssig andel af renteudgifterne på hendes ejendom til ægtefællen, svarende til den del af indkomståret, hvor ægtefællen blev beskattet efter de almindelige regler. Se SKM2014.208.LSR. 

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.4 Skatteberegningen, når forskerskatteordningen anvendes om fremførsel og overførsel af underskud.

Eksempel

Hvis medarbejderen har optaget et lån i år 1, skal renterne heraf skattemæssigt periodiseres til årene 1, 2, 3, osv., selv om det eventuelt er aftalt, at renterne for de første år først forfalder på et senere tidspunkt. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3, i Lovforslag nr. L 162/2007.

Grænsegængere - KSL (kildeskatteloven) §§ 5 A - 5 D

En medarbejder, der er omfattet af forskerskatteordningen kan anvende reglerne for grænsegængere ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst. De begrænsninger, der gælder for ordningen med hensyn til fradrag mv. gælder dog også, når reglerne for grænsegængere anvendes.

Indkomst, der beskattes under ordningen, regnes med til den kvalificerende indkomst, som skal udgøre mindst 75 pct. af globalindkomsten. Se KSL § 5 A og bemærkningerne til § 5 A i Lovforslag nr. 35/1995.

Se også

Se også afsnit C.F.5 Grænsegængerreglerne om grænsegængere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: