C.F.6.2.4 Skatteberegningen, når forskerskatteordningen anvendes
Indhold
Dette afsnit handler om, at skatteberegningen sker på en anden måde end ellers, når en medarbejder anvender forskerskatteordningen.
Afsnittet indeholder:
- Personfradrag
- Ægtefællens grundbeløb for positiv kapitalindkomst i topskattegrundlaget
- Fremførsel af underskud
- Overførsel af underskud til ægtefælle
- Ægtefællens fremførsel af underskud
- Grøn check
- Dødsboer
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Personfradrag
Den skat, der beregnes af indkomst under forskerskatteordningen, kan ikke nedsættes med personfradrag. Se PSL (personskatteloven) § 10, stk. 4, 1. pkt.
Hvis medarbejderen har skattepligtig almindelig indkomst, kan skatten af denne nedsættes med personfradrag. Hvis personfradraget ikke udnyttes fuldt ud, kan den uudnyttede del af fradraget ikke overføres til ægtefællen. Se PSL (personskatteloven) § 10, stk. 4, 2. pkt.
Ægtefællens grundbeløb for positiv kapitalindkomst i topskattegrundlaget
Hvis en person under forskerskatteordningen har en nettokapitalindkomst, der er lavere end grundbeløbet for positiv kapitalindkomst, der indgår i ved beregning af topskat, kan forskelsbeløbet ikke anvendes til forhøjelse af ægtefællens grundbeløb. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 4 og PSL (personskatteloven) § 7, stk. 5.
Fremførsel af underskud
Hovedregel
En medarbejder, der anvender forskerskatteordningen, kan ikke fremføre underskud i henhold til PSL (personskatteloven) § 13, stk. 1 og 3, til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 5.
Det gælder fx renter af lån i fast ejendom, som ikke kan rummes i den skattepligtige almindelige indkomst.
Undtagelse - underskud fra erhvervsmæssig virksomhed
Hvis medarbejderens underskud stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, kan underskuddet fremføres.
Hvis medarbejderen både har underskud fra erhvervsmæssig virksomhed og andet underskud, skal indkomst, der er omfattet af skattepligtig almindelig indkomst, fordeles forholdsmæssigt på den erhvervsmæssige og den ikke-erhvervsmæssige del af underskuddet i et indkomstår. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 5.
Eksempel
| Indkomst uden for forskerskatteordningen | 60.000 kr. |
| Ikke-erhvervsmæssige fradrag | 100.000 kr. |
| Erhvervsmæssige fradrag | 50.000 kr. |
| Underskud | 90.000 kr. |
Der kan fremføres underskud med 30.000 kr. Beløbet fremkommer ved, at det erhvervsmæssige fradrag på 50.000 kr. reduceres med 20.000 kr. (50/150 af indkomsten på 60.000 kr., inden det fremføres som den erhvervsmæssige del af underskuddet).
Bemærk
Fremførsel af erhvervsmæssige underskud sker ikke automatisk og kan derfor kun ske ved henvendelse til Skattestyrelsen.
Overførsel af underskud til ægtefælle
Hvis medarbejderen er gift, er det kun underskud vedrørende erhvervsmæssig virksomhed, der kan overføres til ægtefællen efter PSL (personskatteloven) § 13, stk. 2 og 4.
Landsskatteretten udtalte, at når et års renteudgifter skal fordeles mellem en periode, hvor der er sket beskatning efter KSL (kildeskatteloven) § 48 E og en periode, hvor der er sket beskatning efter de almindelige regler, følger heraf, at der kun kan ske fradrag for den del af renteudgifterne, der vedrører perioden med beskatning efter de almindelige regler. Klagerens ægtefælle havde været beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E-F indtil 31. marts 2011. Klageren kunne kun overføre en forholdsmæssig andel af renteudgifterne på hendes ejendom til ægtefællen, svarende til den del af indkomståret, hvor ægtefællen blev beskattet efter de almindelige regler. Se SKM2014.208.LSR og ►SKM2023.163.SR.◄
Ægtefællens fremførsel af underskud
Medarbejderens ægtefælle kan ikke fremføre underskud, som medarbejderen ikke selv ville kunne fremføre. Se KSL (kildeskatteloven) § 48 F, stk. 5, sidste pkt.
Ægtefællernes formueforhold er bestemmende for, om et underskud hos ægtefællen reelt må anses for at skulle placeres hos medarbejderen selv.
Bemærk
Hvis ægtefællen mener at være berettiget til at fremføre eget underskud, kan det kun ske ved henvendelse til Skattestyrelsen.
Grøn check
Personer, som er omfattet af forskerskatteordningen, er ikke berettiget til den såkaldte grønne check efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Se lovens § 1, stk. 5
Dødsboer
Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har været beskattet af under forskerskatteordningen. Skatten bliver endelig ved medarbejderens død. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 4.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2014.208.LSR | Landsskatteretten udtalte, at når et års renteudgifter skal fordeles mellem en periode, hvor der er sket beskatning efter KSL (kildeskatteloven) § 48 E og en periode, hvor der er sket beskatning efter de almindelige regler, følger heraf, at der kun kan ske fradrag for den del af renteudgifterne, der vedrører perioden med beskatning efter de almindelige regler. Klagerens ægtefælle havde været beskattet efter KSL (kildeskatteloven) §§ 48 E-F indtil 31. marts 2011. Klageren kunne kun overføre en forholdsmæssig andel af renteudgifterne på hendes ejendom til ægtefællen, svarende til den del af indkomståret, hvor ægtefællen blev beskattet efter de almindelige regler. | |
| ►SKM2023.163.SR◄ | ►Spørger påtænkte at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med, at han ville flytte tilbage til Danmark pr. 1. september 2023 eller senere, hvor han ville opfylde kravet om ikke at have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i 10 år. Kravet om minimumsløn på mindst 72.500 kr. pr. måned i 2023 ville være opfyldt. Skatterådet bekræftede, at forskerskatteordningen kunne anvendes under forudsætning af opfyldelse af en række betingelser, herunder at der skulle indtræde dansk skattepligt i forbindelse med, at spørgeren påbegyndte arbejde under anvendelse af ordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne have to forskellige arbejdsgivere under forskerskatteordningen, hvis kontrakt nr. 2 startede senere end kontrakt nr. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne have et sideløbende ansættelsesforhold, hvor lønnen var almindelig indkomstskattepligtig, og hvor der blev givet fradrag for de udgifter, der relaterede sig til dette ansættelsesforhold. Udgifter, der knyttede sig til ansættelsen under forskerskatteordningen, kunne ikke fratrækkes i skattepligtig almindelig indkomst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens ægtefælle kunne udnytte fradrag, som spørger ikke selv kunne udnytte i almindelig skattepligtig indkomst.◄ |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed