Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.9.3.3 Skattestyrelsens ændring af passivposter og dødsboets klagemuligheder

Indhold

Dette afsnit beskriver Skattestyrelsens ændring af passivposter og dødsboets klagemuligheder.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Skattestyrelsens ændring af passivposter
  • Dødsboets klagemuligheder ved Skattestyrelsens ændring af passivposter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af passivpost.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3.1.1 Definition af dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om definition af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Reglen omfatter også dødsboer, der beskattes efter reglerne om uskiftede boer i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, når der sker udlodning med succession til legatarer og/eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger. Se afsnit C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet om udlodning.

Skattestyrelsens ændring af passivposter

Skattestyrelsen kan ændre dødsboets beregnede passivposter. Ændringer kan være begrundet i flere årsager, fx:

  • Dødsboet har brugt for stor en passivpostprocent i forhold til BAL (boafgiftsloven) § 13 a, stk. 3-5.
  • Den fortjeneste, som dødsboet har beregnet passivpost af, er opgjort forkert.

Fortjenesten kan være opgjort forkert, fordi

  • dødsboet har beregnet forkert anskaffelsessum for aktivet
  • værdiansættelsen af det relevante aktiv i boopgørelsen er blevet ændret
    • af Skattestyrelsen eller
    • fordi resultatet af en sagkyndig vurdering er forskellig fra dødsboets egen værdiansættelse i boopgørelsen.

Se afsnit

  • C.E.9.2.2 om Skattestyrelsens godkendelse eller kritik af dødsboets værdiansættelser
  • C.E.9.2.3 om sagkyndig vurdering.
  • C.E.9.3.1 om hvornår dødsboet kan beregne passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a
  • C.E.9.3.2 om hvordan dødsboet kan beregne passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a.

Dødsboets klagemuligheder ved Skattestyrelsens ændring af passivposter

Dødsboet kan klage over Skattestyrelsens afgørelser om beregning af passivposter efter de sædvanlige regler i skatteforvaltningsloven. Se afsnit C.E.1.4 Skattestyrelsens sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer om Skattestyrelsens sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer.

Det gælder dog ikke, når der bag uenigheden om passivpostberegningen ligger en uenighed om værdiansættelsen af det pågældende aktiv. I så fald skal uenigheden løses i det skiftemæssige vurderingssystem ved, at skifteretten udmelder en sagkyndig vurderingsmand.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 6, hvorefter skatteankenævnene kan behandle klager over Skattestyrelsens afgørelser om beregning af passivposter efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelser efter BAL (boafgiftsloven) § 12.

Ved klage til skatteankenævn og Landsskatteretten over beregning af passivposter er der ikke adgang til at kræve syn og skøn efter reglerne i RPL § 343. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 47, stk. 1, 2. pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landskatteretskendelser

SKM2016.627.LSR

Ved opgørelsen af passivposten på anparter, der var udlagt af dødsboet til arvingerne, havde dødsboet i stedet for at anvende de standardiserede satser for passivposter, se BAL (boafgiftsloven) § 13 a, opgjort passivposten som kursværdien af den udskudte skat beregnet til kurs 80, se SKM2011.406.SKAT. SKAT havde ændret kursen til 50. Landsskatteretten fandt, at passivposten, uanset hvordan boet havde beregnet den latente skattebyrde, skulle opgøres med hjemmel i BAL (boafgiftsloven) § 13 a, og at SKAT derfor havde været berettiget til at ændre passivposten. Retten fandt, at kursen på den udskudte skat kunne ansættes til kurs 60.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.