Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.4.4.1.1.4 Skatteberegning og bofradrag

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skatteberegning skal ske, og hvilket bofradrag der skal bruges, når dødsboet ikke er skattefritaget, og der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, når den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 12.

Hovedregel

Skatteberegningen sker efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) § 30, der omfatter dødsboer, der ikke er skattefritaget. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 71, stk. 3.

Undtagelse

De almindelige regler i DBSL (dødsboskatteloven) § 30, stk. 2 og stk. 3, om bofradrag og mellemperiodefradrag gælder ikke. I stedet får dødsboet, uanset boperiodens længde, ét samlet fradrag i dødsboskatten. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 4.

Fradraget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 4, udgør et grundbeløb på 62.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 5.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 72, stk. 4, er reguleret til for de enkelte år
  • C.E.3.3.5 om beregning af dødsboskat.

Eksempel

Dette eksempel viser dødsboets indkomstopgørelse og beregningen af skat for bobeskatningsperioden ved skifte af uskiftet bo.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Skifteretten har modtaget skiftebegæringen den 10. juli 2023.
  • Dødsboet er afsluttet med skæringsdag den 1. december 2023.

Bobeskatningsperiode: 10. juli - 1. december 2023

Boets indkomst

Investeringsbeviser i Danske Invest er udloddet til afdødes datter. Den skattepligtige gevinst, der er kapitalindkomst, er opgjort til


20.000

Bobeskatningsindkomst

 20.000

Aktier i Jyske Bank er solgt den 1. oktober 2023. Gevinsten beskattes hos den længstlevende ægtefælle

 0

Aktier i Danske Bank er udloddet til afdødes søn. Den skattepligtige gevinst er opgjort til 200.000 kr.

 200.000

Aktieindkomst

200.000

Se afsnit C.B.4.5 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning om beskatning af investeringsbeviser

Skatteberegning

Dødsboskat, 50 pct. af bobeskatningsindkomsten

10.000

Skat af aktieindkomst

27 pct. af

42 pct. af

58.900

141.100

200.000

15.903

59.262

75.165

Beregnet skat i alt

Bofradrag

85.165

-75.900

Dødsboskat og skat af aktieindkomst efter bofradrag

Foreløbige indkomstskatter

9.265

0

Restskat

9.265

Se afsnit

  • C.E.3.3.5.1.2 om skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden
  • C.E.15 om beløbsgrænser ved beregning af aktieskat og om bofradragets størrelse for forskellige år, hvori skifteretten har modtaget skiftebegæringen.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.