Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.7.2 Den begrænsede skattepligts varighed

Indhold

Dette afsnit beskriver skattepligtens varighed, når dødsboet er omfattet af reglerne om begrænset skattepligtige dødsboer.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Skattepligtens varighed ved acontoudlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9.

Regel

Dødsboets indkomstskattepligt omfatter perioden fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor dødsboets sidste aktiv udloddes. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 54, stk. 3.

Reglen afviger fra hovedreglen i DBSL (dødsboskatteloven) § 5, hvor dødsboets indkomstskattepligt varer til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Når dødsboet er omfattet af reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9, er det derimod den faktiske udlodningsdag for dødsboets sidste aktiv, der træder i stedet for skæringsdagen i boopgørelsen.

Se også

Se afsnit C.E.3.7.6 Særlig boopgørelse om den særlige boopgørelse.

Bemærk

Når

  • afdødes begrænsede skattepligt er ophørt i perioden fra 1. januar - men inden dødsfaldet, og
  • en dansk skifteret ikke har medvirket til udlevering af dødsboet

skal reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9 ikke bruges. Afdødes skatteansættelse sker i stedet efter de almindelige regler i kildeskatteloven og personskatteloven.

Skattepligtens varighed ved acontoudlodning

Når der sker acontoudlodning fra dødsboet, ophører indkomstskattepligten for indtægter og udgifter af et udloddet aktiv på den dag, hvor udlodningen faktisk sker. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2.

Bemærk

Dødsboet skal ikke oplyse Skattestyrelsen om acontoudlodningen inden for en bestemt frist, ligesom et fuldt skattepligtigt dødsbo skal, da den regel ikke gælder for et begrænset skattepligtigt dødsbo. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 4, 2. pkt.

Dødsboet skal oplyse udlodningsdagen i den særlige boopgørelse. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 57, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.E.3.7.6 Særlig boopgørelse om den særlige boopgørelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.