Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.6.3 Ingen skatteansættelse for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af skatteansættelsen for mellemperioden, når dødsboet er insolvent.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Når dødsboet ændrer status fra solvent til insolvent

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperiode.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 8 (insolvente dødsboer).

Regel

Når skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling efter DSL (dødsboskifteloven) § 69, kan hverken

  • dødsboet eller
  • Skattestyrelsen

kræve, at der sker en skatteansættelse for mellemperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 52, stk. 2.

Afdødes betalte og forfaldne forskudsskatter anses for endelige, og reglen i DBSL (dødsboskatteloven) § 13 om obligatorisk krav om skatteansættelse for mellemperioden gælder derfor heller ikke.

Når dødsboet ændrer status fra solvent til insolvent dødsbo

Når skifteretten beslutter, at et tidligere solvent dødsbo er insolvent, og når dødsboet eller Skattestyrelsen har krævet skatteansættelse for mellemperioden

  • så bortfalder kravet og
  • en eventuel skatteansættelse for mellemperioden ophæves.

Der kan ikke ske

  • genopkrævning af overskydende skat, der er udbetalt til dødsboet eller
  • tilbagebetaling af restskat, der er indbetalt af dødsboet.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 52, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.