Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.4.4 Renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod

Indhold

Dette afsnit beskriver renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodningsmodtager.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der er udlodningsmodtager i et skiftet dødsbo, som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) § 3. Se C.E.3.1.2 Dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed om, hvilke dødsboer det er.

Reglen omfatter også personer, der modtager udlodning fra et dødsbo, som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, fordi den længstlevende ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 66, stk. 6, 2. pkt. og afsnit C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet om, hvornår det er tilfældet.

Regel

Når en udlodningsmodtager har betalt renter til dødsboet som følge af en acontoudlodning, kan udlodningsmodtageren ikke trække renterne fra i sin skattepligtige indkomst. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 40, stk. 1.

Renterne kaldes også mellemrenter, der er en almindelig skifteretlig praksis ved acontoudlodning af aktiver. Mellemrenter er karakteriseret ved, at de ville have givet dødsboet et afkast, hvis dødsboet havde beholdt aktiverne indtil skæringsdagen. Hovedeksemplerne er kontanter og værdipapirer. Efter praksis beregnes mellemrenten ud fra, hvad dødsboet kunne have tjent - med fradrag af hvad dødsboet i så fald skulle have betalt i skat. I konsekvens heraf anses mellemrenten efter praksis ikke at have nogen virkning på, hvad dødsboet eller arvingerne skal betale i skat

Når et dødsbo betaler rente eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, er beløbet ikke skattepligtigt for modtageren. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 40,stk. 2.

Beløbet skal behandles, som om der er tale om henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.3.2.1.5 Renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod om den skattemæssige behandling af tilsvarende renter eller udbytter i dødsboets indkomstopgørelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2001.306.LSR

Den længstlevende ægtefælle overtog dødsboets ejendom uden at overtage den indestående prioritetsgæld, men optog et nyt ejerskiftelån. Et rentebeløb, som den længstlevende ægtefælle havde betalt til dødsboet i forbindelse hermed, blev anset som mellemrenter og var derfor ikke fradragsberettigede.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.