Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.4.3.4 Udlodning til nære slægtninge mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver udlodning til modtagere, der er nære slægtninge m.m.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der er afdødes

  • længstlevende ægtefælle
  • samlever
  • barn
  • barnebarn
  • bror eller søster
  • brors eller søsters barn eller barnebarn.

Adoptionsforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af samlever i dødsboskattelovens forstand.

Reglen gælder også for en nær medarbejder, en tidligere nær medarbejder eller en tidligere ejer.

Se

  • ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 og KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 12, om en nær medarbejder og en tidligere nær medarbejder
  • ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A og KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 13, om en tidligere ejer.

Regel

Når en udlodningsmodtager, der er nær slægtning mv. får udloddet værdier, der overstiger modtagerens andel i dødsboet, kan udlodning ske med succession i den fulde værdi. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 37, stk. 1, 1. pkt.

At udlodningsværdi overstiger modtagerens andel i dødsboet, kan ske ved, at pågældende køber et aktiver fra dødsboet ved at betale helt eller delvist vederlag.

Eksempel

Dette eksempel viser, hvornår en udlodningsmodtager modtager værdier, der overstiger pågældendes andel i dødsboet.

Der er følgende forudsætninger:

Dødsboet indeholder bobeholdning på 3 mio. kr., der består af

  • et enkelt aktiv på 1,5 mio. kr.
  • værdipapirer på 1 mio. kr.
  • kontanter på 0,5 mio. kr.

Afdøde efterlader sig tre børn, der arver lige meget, dvs. 1 mio. kr. til hver.

Det ene af børnene køber aktivet til værdien på 1,5 mio. kr. og betaler 0,5 mio. kr. til dødsboet.

De 2 andre børn deler kontanterne på 1 mio. kr. (dødsboets 0,5 mio. kr. samt 0,5 mio. kr., som det ene barn har betalt) og værdipapirerne mellem sig.

De tre børn har herefter hver arvet 1 mio. kr.

Den ene arving har modtaget udlodning for 1.5 mio. kr., der overstiger pågældendes andel i dødsboet med 0,5 mio. kr. Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

Drejer det sig om et aktiv, hvori succession er mulig, kan pågældende succedere i den fulde værdi.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.3.4.3.1 om betingelser for succession
  • C.E.3.4.3.2 om retsvirkninger af succession
  • C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark
  • C.E.3.4.3.7 når hovedaktionæraktier indgår i udlodning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.