Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.3.4.2 Dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) behandles skattemæssig.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Skattefrit ejendomssalg eller skattefri del af fortjeneste efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven)
  • Skattefrit ejendomssalg af ejendomme omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 3
  • Frigørelsesafgift for næringsejendomme der er overført fra landzone til byzone eller sommerhusområde før 1. januar 2004

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Skattefrit ejendomssalg eller skattefri del af fortjeneste efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven)

Når dødsboet sælger en ejendom mv., der er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, skal fortjeneste og tab ikke medregnes i bobeskatningsindkomsten, hvis et salg før dødsfaldet ville have været skattefri efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 (parcelhusreglen).

EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 omfatter ikke kun ejendomme, da stk. 4 fritager for beskatning efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) ved salg af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren. Også fortjeneste ved salg - omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 4 - er omfattet af dødsboets fritagelse for beskatning. Se afsnit C.B.2.6 Aktier/andelsbeviser med boligret - andelsboliger/andelslejligheder/aktielejligheder.

Dødsboet skal heller ikke medregne fortjeneste, som vedrører

  • stuehuset med tilhørende grund og have
  • ejerboligdelen

når denne del af fortjenesten ville have været skattefri efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 9 ved et salg før dødsfaldet.

►Ved opgørelsen af avancen gives der et fradrag efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6, stk. 2, i den del af gevinsten, der er skattepligtig, hvis der ved et salg før dødsfaldet kunne være givet et sådant bundfradrag. Se afsnit C.H.2.1.10.1 Bundfradrag i fortjeneste ved afståelse af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme med ejerboliger om bundfradrag i fortjeneste ved afståelse af landbrugsejendomme m.v.◄

►◄

Bemærk

Dødsboet er omfattet af reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 5 og § 9, stk. 4, om beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret klassifikation af erhvervsejendom og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendomme. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 2, sidste pkt.

Skattefrit ejendomssalg af ejendomme omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 3

Når dødsboet sælger en ejerbolig omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, hvor grundarealet er under 1.400 m2, skal fortjeneste og tab ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, når følgende er opfyldt

  • den afdøde har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen,
  • sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet efter dødsfaldet,
  • der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1, der har tjent til bolig for den afdøde umiddelbart forud for dødsfaldet, og
  • der ikke er tale om fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt i ejendommen.

Bestemmelsen er indført ved lov nr. 2614 af 28. december 2021 og er trådt i kraft den 1. januar 2022, jf. lovens § 8, stk. 2.

Frigørelsesafgift for næringsejendomme der er overført fra landzone til byzone eller sommerhusområde før 1. januar 2004

For en fast ejendom, som

  • er anskaffet som led i næring og
  • er pålagt frigørelsesafgift i afdødes, den længstlevende ægtefælles eller dødsboets ejertid

kan dødsboet trækkes frigørelsesafgiften fra efter den tidligere regel i LL (ligningsloven) § 4A, stk. 1, når fortjeneste eller tab ved salget gøres op. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 27, stk. 4 i BEK nr.827 af 22/08/2003. Fradraget er betinget af, at frigørelsesafgiften ikke forinden er tilbagebetalt eller bortfaldet.

Reglen er ophævet ved lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Reglen gælder derfor fortsat for ejendomme, der er zoneinddraget før 1. januar 2004.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.