Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.3.2.3.2.2.2 Afskrivninger i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om afskrivninger i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Ingen særlig regel om nedskrivninger.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. Det omregnede beløb udgør de skattemæssige afskrivninger for mellemperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 9, stk. 2.

Dødsboet kan afskrive på de aktiver, som der kunne være afskrevet skattemæssig, hvis dødsfaldet ikke var sket.

Det følger af hovedreglen om, at

  • den skattepligtige indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer
  • virksomhedens resultat indgår i den skattepligtige indkomst for ejeren af virksomheden.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 8, 1. pkt. og § 4, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4 Afskrivninger om de almindelige regler for skattemæssige afskrivninger.

Bemærk

Straksfradrag efter AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 2-5, er ikke omfattet af reglerne om skattemæssige afskrivninger i DBSL (dødsboskatteloven) § 9, stk. 2. Det betyder, at dødsboet kan trække straksfradrag fra i den skattepligtige indkomst for mellemperioden, når de almindelige betingelser herfor er opfyldt, herunder at ejendommen var ejet af afdøde på dødsdagen. Straksfradraget skal ikke omregnes til mellemperiodens længde. Se bemærkninger til § 22, stk. 1, nr. 9 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Se afsnit C.C.2.4.4.4 Afskrivningsmetoder, bygninger og installationer om reglerne for straksfradrag efter AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 2-4.

Ingen særlig regel om nedskrivninger

Dødsboskatteloven indeholder ikke særlige regler om nedskrivninger efter HUSDYL § 2, stk. 4.

Når dødsboet indeholder husdyrbesætninger, som er omfattet af reglerne om nedskrivning, indgår nedskrivningen med helt års nedskrivning i mellemperioden skattepligtige indkomst uanset mellemperiodens længde.

Se afsnit C.C.4.1.2.3 Nedskrivning på indtil 15 procent om nedskrivning efter HUSDYL § 2, stk. 4.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.