Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.12.7 Særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A er brugt forud for dødsåret

Indhold

Dette afsnit beskriver den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II A i forbindelse med dødsfald.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer uanset om dødsboet er omfattet af

  • DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II (dødsboer der skiftes ved dødsfaldet)
  • DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III (dødsboer hvor længstlevende ægtefælle får udlagt dødsboet efter reglerne om uskiftet bo)
  • DBSL (dødsboskatteloven) afsnit IV (boudlæg).

Regel

Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter nærmere fastsatte betingelser. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 c, stk. 1.

Dødsboskatteloven indeholder ikke særskilte regler om beskatning, når afdøde har brugt den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II A.

Den længstlevende ægtefælle, der har fået dødsboet udleveret efter reglerne om uskiftet bo mv., indtræder i afdødes skattemæssige stilling og kan fortsætte kapitalafkastberegningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II A på afdødes vilkår. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 59, stk. 1.

Reglen får ikke betydning for

  • skiftede dødsboer
  • boudlægsboer

da hverken mellemperiodens eller bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst deles op i personlig indkomst og kapitalindkomst.

Bemærk

Anskaffelse af aktier eller anparter kan ved visse betingelser ske ved brug af indskud på

  • etableringskonto eller
  • iværksætterkonto.

Se ETBL (etableringskontoloven) § 7, stk. 2 og afsnit C.C.2.6.3 Etablering og efterbeskatning ved etablering efter etableringskontoloven om etablering af virksomhed i selskabsform.

Se også

Se afsnit C.E.11.2 Indskud der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter om, hvilke regler der gælder, når afdøde har brugt indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto til at købe aktier eller anparter i et selskab.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.