Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælle succederer, når

• afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II forud før dødsåret og
• den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Den længstlevende ægtefælle bruger ikke kapitalafkastordningen i dødsåret
• Konjunkturudligningshenlæggelser som afdøde har succederet i.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) i en virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af året før dødsåret. Successionen sker allerede fra begyndelsen af dødsåret. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 59, stk. 4.

Når afdøde har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II, betyder det, at den længstlevende ægtefælle overtager afdødes henlæggelse til konjunkturudligning med afdødes beløb ved udløbet af indkomståret før dødsåret.

Det betyder også, at den længstlevende ægtefælle skal indtægtsføre afdødes henlæggelser senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 4.

Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne, der er ejer af virksomheden. Det afgørende er, at afdøde har drevet den og har henlæggelser efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle forud for dødsfaldet drev sin egen virksomhed og ikke brugte konjunkturudligningsordningen på denne virksomhed, men derimod virksomhedsordningen, må den længstlevende ægtefælle vælge

• enten at gå over til at anvende virksomhedsordningen
• eller at gå over til at anvende konjunkturudligningsordningen

på begge (alle) virksomheder.

Det er en følge af reglerne i virksomhedsskatteloven om, at flere virksomheder i relation til virksomhedsordningen anses som én virksomhed. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 3.

Fremtidige hævninger af afdødes henlæggelser

Når den længstlevende ægtefælle efterfølgende hæver af afdødes henlæggelser, skal den tilhørende konjunkturudligningsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se KSL (kildeskatteloven) § 60, stk. 1 litra f.

En eventuel konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., udbetales som en overskydende skat. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 5.

Reglerne afviger fra konjunkturudligningsskat af henlæggelser, som er overtaget med succession fra et skiftet dødsbo efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2. Her skal den konjunkturudligningsskat, som ikke kan rummes i udlodningsmodtagerens eller dennes eventuelle ægtefælles slutskat m.v., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår (resterende konjunkturudligningsskat). Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 6.

Den længstlevende ægtefælle bruger ikke kapitalafkastordningen i dødsåret

Ønsker den længstlevende ægtefælle ikke at succedere i afdødes henlæggelser til konjunkturudligning, gælder de almindelige regler om beskatning af henlæggelser ved ophør. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 8.

Efter de almindelige regler om ophør med brug af kapitalafkast- og konjunkturudligningsordningen skal der ske beskatning af tidligere års henlæggelser i det seneste indkomstår, hvor ordningen har været brugt. Det vil sige året før dødsåret. Da der ikke kan ske henlæggelse i samme indkomstår, hvor tidligere henlæggelser beskattes, kan der heller ikke henlægges i året før dødsåret, når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes henlæggelser.

Den længstlevende ægtefælle afgør først om kapitalafkast- og konjunkturudligningsordningen skal bruges, når pågældende afgiver oplysninger for dødsåret senest 1. juli i året efter dødsåret. Hvis ordningen fravælges - og virksomhedsordningen ikke bruges i stedet - skal der efter reglerne i virksomhedsskatteloven ske beskatning i seneste indkomstår, hvor ordningen er brugt, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 8. Det vil som regel være længe efter Skattestyrelsens frist for at gøre krav gældende om for lidt betalt skat for år før dødsåret, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 2. Dødsboskatteloven har ikke taget højde for den situation, kun at længstlevende ægtefælle universalsuccederer efter DBSL (dødsboskatteloven) § 59, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den længstlevende ægtefælles ophør med brug af kapitalafkastordningen i dødsåret, er en disposition truffet af den længstlevende ægtefælle efter dødsåret. Et efterbeskatningsbeløb vedrørende afdødes skatteansættelse for året før dødsåret, er derfor ikke omfattet af Skattestyrelsens frister i DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.2.3 Ophør, konkurs mv. om ophør mv. med brug af konjunkturudligningsordningen.

Konjunkturudligningshenlæggelser som afdøde har succederet i

Når afdøde har succederet i konjunkturudligningshenlæggelse efter

• DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2 (arv fra et dødsbo)
• KSL (kildeskatteloven) § 33 c, stk. 5 (succession i levende live)

indtræder den længstlevende ægtefælle også på afdødes skattemæssige vilkår i disse henlæggelser.

Hvis afdøde har resterende konjunkturudligningsskat efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 6, fordi afdøde tidligere har hævet af disse henlæggelser uden, at den tilhørende konjunkturudligningsskat har kunnet rummes i slutskat mv., overføres den resterende konjunkturudligningsskat til den længstlevende ægtefælle. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 64, stk. 1, 2. pkt.