Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.9.8.3 Skattepligtig fusion

Der kan ikke gennemføres en skattefri fusion af en fond og en forening, hvor begge er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Visse fusioner vil kun kunne gennemføres som skattepligtige fusioner. Dette gælder for fonde mv., der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, fordi de ikke opfylder fondslovenes kapitalkrav eller, fordi de er undtaget fra fondslovene.

Hvis sådanne fonde er skattepligtige, vil de almindeligvis være skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, som ikke er nævnt i fusionsskatteloven. Se dog afsnit C.D.9.8.2 Skattefri fusion om visse feriefonde.

Se tillige afsnit C.D.9.8.2 Skattefri fusion om andre tilfælde, hvor fusionsdefinitionen i FUL (fusionsskatteloven) § 1, stk. 3, ikke er opfyldt, fordi der ikke er civilretlig hjemmel til at gennemføre en fusion uden likvidation af den indskydende fond.

Foretager en fond eller en forening en skattepligtig fusion, skal den ophørende fond eller forening skattemæssigt behandles som i opløsningstilfældet. Den ophørende fond mv. kan dog uddele sine aktiver til den modtagende enhed, og den ophørende fond mv. har mulighed for fradrag for uddelingerne efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1. Den formuefordel, som tilflyder den modtagende fond eller forening ved fusionen, må sidestilles med en gave. Om fonden mv. er skattepligtig af et sådant gavebeløb, afgøres efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 3. Se C.D.9.5.5.1 Gaver til fonde, der ikke er familiefonde om gaver til fonde, der ikke er familiefonde.

Skattepligtig fusion kan foretages med tilbagevirkende kraft. Se afsnit C.D.5.1 Fusioner - skattepligtige om en uddybende beskrivelse af skattepligtige fusioner.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.