C.D.9.1.3.5 Fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven samt hjælpe- og understøttelsesfonde
Indhold
Dette afsnit handler om skattepligten for fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven)) samt reglerne for hjælpe- og understøttelsesfonde.
Afsnittet indeholder:
- Fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven
- Hjælpe- og understøttelsesfonde.
Fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven
En hjælpe- og understøttelsesfond er en fond, der kun har til formål at understøtte
- personer, der tidligere har været ansat hos en arbejdsgiver eller
- arbejdstagerens efterladte ægtefælle, børn mv.
Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 52.
Hjælpe- og understøttelsesfonde, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål er skattepligtige efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, nr. 6.
Disse fonde, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, er ikke omfattet af fondsbeskatningsloven. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 2.
Hjælpe- og understøttelsesfonde
En hjælpe- og understøttelsesfond, der ikke kun har pensionslignende formål, er omfattet af fondsbeskatningsloven, hvis fonden er omfattet af fondsloven eller erhvervsfondsloven.
Fonde, der er oprettet i henhold til LL (ligningsloven) § 14 F, er ikke omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.
Det drejer sig om fonde, der har til formål at sikre eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller deres pårørende. Fonden må ikke udbetale beløb af pensionslignende karakter.
Disse fondes skattepligt afgøres således efter de almindelige regler for fonde. Se afsnit C.D.9.1.3 Fonde om fonde.
SKM2019.478.SR. Spørger var en fond, som var stiftet af en virksomhed, og som ifølge sin fundats kunne foretage uddelinger til nuværende og tidligere medarbejdere i virksomheden, der var værdige og trængende, samt til de nævnte medarbejders børn til støtte for børnenes uddannelse.
Som følge af ophævelsen af fondes mulighed for fradrag for ikke-almennyttige uddelinger ønskede fonden at vide, om spørger ville have fradrag for kontante uddelinger til tidligere medarbejdere efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, 2. pkt., der vedrører uddelinger fra fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere mv., jf. LL (ligningsloven) § 14 F.
Fonden ønskede endvidere at vide, hvordan de tidligere medarbejdere ville blive beskattet af de pågældende uddelinger.
Skatterådet kunne på baggrund af fondens vedtægter og det oplyste om fondens uddelingspraksis efter en konkret vurdering bekræfte, at fonden var omfattet af LL (ligningsloven) § 14 F. Fonden havde derfor fradrag for sine uddelinger efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, 2. pkt. Som følge heraf fandt LL (ligningsloven) § 7 V, stk. 2, 1. pkt., ikke anvendelse, jf. bestemmelsens 4. pkt., og modtagerne af uddelingerne skulle derfor medregne det fulde beløb til den skattepligtige indkomst.
Det fremgik af de faktiske forhold i afgørelsen fra Skatterådet, at fonden - udover uddelingerne til de værdigt trængende tidligere arbejdstagere - også kunne foretage uddelinger "efter fondsbestyrelsens skøn til velgørende formål inden for kommune Y1 og nærmeste omegn". Det fremgik af de faktiske forhold, at de almennyttige uddelinger var sekundære og efterstillet hovedformålet. Skatterådet godkendte i den konkrete sag, at fonden havde fradragsret for uddelinger til både almenvelgørende formål og formål omfattet af LL (ligningsloven) § 14 F.
Ud fra et lighedshensyn vil Skattestyrelsen fremadrettet godkende fradrag for uddelinger fra fonde efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1, 2. pkt., i det omfang fondens formål efter en konkret vurdering er sammenlignelig med fondens formål i SKM2019.478.SR.
Det betyder fx, at LL (ligningsloven) § 14 F-formålet skal være fondens primære formål, og at et evt. almenvelgørende formål skal være sekundært og efterstillet, således at der kun uddeles til det almenvelgørende formål i det omfang, der er midler tilbage efter uddelingen til det primære formål.
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed