Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.8.8.2.1 Hvem kan omfattes af ordningen?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for hvem, der kan omfattes af tonnageskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Introduktion
  • Hvilke selskaber kan omfattes?
  • SEL (selskabsskatteloven) § 2 C selskaber.

Introduktion

Anvendelse af tonnageskatteordningen er frivillig og beror derfor på et valg. Lovens anvendelsesområde fremgår af TSL §§ 1-5.

Hvilke selskaber kan omfattes?

Ordningen kan anvendes af følgende selskaber, når de driver rederivirksomhed eller operatørvirksomhed:

  • Selskaber, der er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
  • Udenlandske selskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6.
  • Udenlandske selskaber hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, når disse har fast driftssted her i landet efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a.
  • Udenlandske sambeskattede rederier. Se afsnittet om koncernforhold C.D.8.8.2.4 Koncernforhold.

For ovenstående udenlandske selskaber, som bliver skattepligtige som følge af ledelsens sæde eller etablering af fast driftssted i Danmark, forudsætter skattepligten og dermed muligheden for at blive beskattet efter tonnageskatteordningen, at Danmark har beskatningsretten til indkomsten ved rederivirksomhed.

Det er ikke nogen betingelse for, at ovenstående selskaber mv. kan anvende tonnageskatteordningen, at de udelukkende driver rederivirksomhed, men det er kun rederidelen af selskabets samlede virksomhed, der kan tonnagebeskattes.

Personligt drevet rederivirksomhed, herunder rederivirksomhed i partrederier, interessentskaber og kommanditselskaber, kan ikke omfattes af tonnageskatteordningen.

Det vil derfor være nødvendigt at omdanne sådanne virksomheder til selskabsform, hvis de skal kunne omfattes af ordningen. For at smidiggøre dette er der i loven nogle yderligere betingelser for at kunne anvende tonnageskatteordningen, hvis et rederi er omdannet ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er også en udvidet mulighed for at anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven ved ideelle andele i personligt ejet rederivirksomhed. Se TSL § 5 og afsnit C.D.8.8.2.5 Personligt drevet rederivirksomhed om omdannelse til selskabsform.

SEL (selskabsskatteloven) § 2 C selskaber

Et "§ 2 C-selskab" kan som udgangspunkt ikke omfattes af ordningen, medmindre dette selskab er koncernforbundet efter TSL § 3, stk. 1, med et selskab omfattet af tonnageskatteordningen. Se afsnit C.D.1.2.7 Skattemæssig selskabskvalifikation - SEL § 2 C om SEL (selskabsskatteloven) § 2 C selskaber.

Denne regel er indsat for at sikre, at underskudsgivende rederivirksomhed ikke kan placeres uden for tonnageskatteordningen blot ved at placere den underskudsgivende del af rederivirksomheden i et "§ 2 C-selskab". Se lovens forarbejder L 84 2010/11 under bemærkningerne til bestemmelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.