Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.8.7.4 Produktionsforeninger

Definition

Produktions- og salgsforeninger er andelsforeninger, der driver virksomhed med det formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser. Se SEL (selskabsskatteloven) § 16, stk. 1.

Procentindkomsten

Indkomsten beregnes på grundlag af den opgjorte formue og efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 16, stk. 2-4.

Indkomsten opgøres som

  • fire pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og
  • seks pct. af den resterende del af formuen.

Overstiger omsætningen med ikke-medlemmer ikke tre pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til fire pct. af formuen.

Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, og hvor råvarerne eller produkterne er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos ikke-medlemmer til at anvende i produktionen.

Omsætning med

  • andelsforeninger, der kun driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller
  • produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i afsnit C.D.8.7.5 Blandede foreninger om blandede foreninger, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer

skal hverken medregnes ved opgørelsen af

  • andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikke-medlemmer eller
  • den samlede omsætning.

Se også

Se også afsnit

  • C.D.8.7.2 om formueopgørelsen
  • C.D.10.1.2 om skatteprocenten for kooperationsbeskatning (andelsbeskatning).
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.