C.D.6.1.6.6 Opgørelse af indkomst og skatteansættelse i forbindelse med skattefri spaltning
Opgørelse af indkomst
Ophører det indskydende selskab ved spaltningen, anvendes reglerne i FUL (fusionsskatteloven) § 7, stk. 1, tilsvarende. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 b, stk. 2, 2. pkt. Ved opgørelsen af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst i tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen ansættes indkomsten således for hele denne periode uden hensyn til dens længde. Se FUL (fusionsskatteloven) § 7, stk. 1, 1. pkt.
Bortset fra det tilfælde, hvor aktiver og passiver ved spaltningen udgår af den danske beskatningsret, sker ansættelsen af indkomst uden hensyn til, at selskabet ophører ved spaltningen. Det indebærer, at der ikke sker ophørsbeskatning efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 5 af fortjeneste og tab på de aktiver og passiver, der overføres fra det indskydende til det modtagende selskab ved spaltningen.
I det tilfælde
- hvor det indskydende selskab har bagud forskudt indkomstår (det vil sige, at det sædvanlige indkomstår udløber i perioden fra 1. april til 30. december i det kalenderår, som det bagud forskudte indkomstår træder i stedet for), og
- spaltningsdatoen ligger inden den 31. december i kalenderåret
udgør det sidste indkomstår for det indskydende selskab hele perioden fra indkomstårets begyndelse og indtil spaltningsdatoen.
Skatteansættelsen
Har det indskydende selskab været omfattet af acontoskatteordningen, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, indgår ordinære acontoskatter, der skal indbetales i perioden fra udløbet af sidste indkomstår og frem til spaltningsdatoen, dermed ved skatteberegningen for det indskydende selskab. Se afsnit S.E.4.12.3 om acontoskat i forbindelse med skattefri spaltning.
Når det indskydende selskab ophører i forbindelse med en spaltning, foretages skatteansættelsen hos den enhed i Skattestyrelsen, som det indskydende selskab indtil spaltningen hørte under, uanset om selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted.
Var det indskydende selskab indtil spaltningen undergivet sambeskatning, foretages ansættelsen af det indskydende selskab af den skatteansættende enhed i Skattestyrelsen, som moderselskabet indtil spaltningen hørte under.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed