Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.6.1.4.2 Samlet undersøgelse af den konkrete transaktion

Indhold

Dette afsnit beskriver den vurdering, som Skattestyrelsen foretager af, om den subjektive betingelse er opfyldt.

Afsnittet indeholder:

  • Konkret vurdering
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Konkret vurdering

Ved afgørelsen af om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse, skal Skattestyrelsen foretage en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion. Se EF-domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen offentliggjort i SU 1997.257. Det fremgår også af Leur-Bloem sagen, at begrebet "forsvarlige økonomiske betragtninger" (gyldig forretningsmæssig begrundelse) i fusionsskattedirektivets artikel 11 skal fortolkes sådan, at det er mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel.

I relation til den subjektive betingelse er sagen SKM2007.806.LSR interessant. Skatteministeriet har ved landsretten taget bekræftende til genmæle. Samtidig er sagen kommenteret i SKM2007.807.DEP, hvor Skatteministeriet har redegjort nærmere for prøvelsen af den subjektive betingelse.

Skatteministeriet gav med sin kommentar et fortolkningsbidrag, der i et vist omfang rykkede praksis for tilladelser til skattefri omstrukturering. Se hele den offentliggjorte tekst i SKM2007.807.DEP. Ved behandling af anmodninger om tilladelse til skattefri omstrukturering - herunder skattefri spaltning - kan Skattestyrelsen kun anse skatteundgåelse for at være "et af hovedformålene" med omstruktureringen, hvis hensynet til at opnå en skattemæssig fordel reelt har været den væsentligste årsag til ønsket om at gennemføre den pågældende selskabsmæssige omstrukturering.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at sagen navnlig vil have betydning for sager om generationsskifte.

Der er i SKM2007.806.LSR taget bekræftende til genmæle på baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens enkelte momenter. Anmodninger om skattefri omstrukturering skal også fortsat undergives en individuel og konkret sagsbehandling, ligesom der fortsat skal foreligge en forretningsmæssig begrundelse. Se SKM2007.807.DEP.

Se også

Se også C.D.6.3.4 Subjektive betingelser for en skattefri aktieombytning om subjektive betingelser i relation til aktieombytninger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

SU 1997.257

Leur-Bloem sagen. Direktivet skal fortolkes på den måde, at den skattepligtige har et retskrav på tilladelse til omstrukturering omfattet af direktivet, medmindre det efter en konkret bevisvurdering i de enkelte tilfælde må lægges til grund, at skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen. Medlemsstaterne kan operere med en formodning for, at skatteundgåelse er hovedformålet eller et af hovedformålene med en selskabsmæssig omstrukturering, såfremt transaktionerne ikke er foretaget ud fra "forsvarlige, økonomiske betragtninger." Ved afgørelsen af om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse, skal de kompetente nationale myndigheder foretage en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2007.806.LSR

Skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri ophørsspaltning. Omstruktureringen ansås at have skatteudskydelse som et hovedformål. Afslag.

"Autolakerer-sagen". Omtalt afgørelse, der i et vist omfang rykker praksis i tilladelsessager. Afgørelsen er ændret. Se departementets kommentar i SKM2007.807.DEP.

Skatterådet og andre

SKM2007.807.DEP

Kommentar til SKM2007.806.LSR. Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en sag, hvor der ellers var givet afslag på tilladelse til skattefri aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.