Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.6.1.3.3 Begrebet "selskab i en medlemsstat" og selskaber i EØS-lande

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning af et selskab, at det indskydende og det modtagende selskab er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat".

Begrebet "selskab i en medlemsstat" omfatter ethvert selskab:

  • der antager en af de former, der er anført i bilag I til direktiv 2009/133/EF
  • som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet
  • som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 3 litra c, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former for skat.

For Danmarks vedkommende opfylder aktieselskaber og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, betingelserne for at være et "selskab i en medlemsstat". Andre selskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven opfylder også betingelserne for at være et "selskab i en medlemsstat", hvis deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber. Se bilag I til direktiv 2009/133/EF.

Foruden at skulle være omfattet af begrebet "selskab en medlemsstat" må selskabet ikke ved beskatningen her i landet anses som en transparent enhed. Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 1, 1. pkt. 

For omstruktureringer med fusionsdato 1. januar 2013 eller senere omfatter successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 også tilfælde, hvor det ene af de deltagende selskaber er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, og det andet deltagende selskab er et EU-selskab, herunder et dansk selskab, samt tilfælde hvor begge de deltagende selskaber EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber). Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 7. 

Se også

Se også afsnit C.D.6.1.2 Hvilke selskaber kan anvende reglerne om skattefri spaltning om spaltning af investeringsforeninger og spaltning af el-, vand-, og spildevandsforsyningsselskaber.

 Se også afsnit

  • C.D.6.1.3.1 om grenkrav, når det indskydende selskab ikke ophører (også en af de objektive betingelser for skattefri spaltning)
  • C.D.6.1.3.2 om vederlæggelse af selskabsdeltagerne (også en af de objektive betingelser for skattefri spaltning)
  • C.D.5.4.3 om skattefri fusion af EU/EØS-selskaber.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.