C.D.3.1.4.3.3 Subsambeskatning
Subsambeskatning
Sambeskatningsreglerne giver mulighed for en såkaldt subsambeskatning. En subsambeskatning er en del af en allerede eksisterende sambeskatning, som er inddraget i en overordnet sambeskatning.
En subsambeskatning kan fx opstå ved, at en eksisterende sambeskatning mellem et moderselskab (M1) og et datterselskab (D) udvides med et nyt overordnet moderselskab (M2). I dette tilfælde etableres en ny sambeskatning mellem M2, M1 og D, mens der opstår en subsambeskatning mellem M1 og D. Anerkendelsen af subsambeskatningen mellem M1 og D giver bedre muligheder for at anvende underskud, idet fx underskud i M1 opstået før udvidelsen af sambeskatningskredsen med M2, fortsat kan anvendes i overskud i D efter udvidelsen af sambeskatningskredsen. Se illustration:
Illustration af subsambeskatning
Underskud i et selskab fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet, og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 9. pkt. I alle tilfælde, hvor sambeskatningen har været afbrudt, betragtes underskud opstået inden genindtræden som selskabets særunderskud, uanset om underskuddene er opstået i tidligere perioder under sambeskatning med de samme selskaber.
Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 8. pkt. Dette medfører blandt andet, at underskuddene i en ældre subsambeskatning prioriteres før modregningen af underskud i den nye overordnede sambeskatning.
Skattestyrelsen har foretaget en fortolkning af, hvorvidt to datterselskaber udgør en subsambeskatningskreds i en ny koncern, når datterselskaberne overføres til den nye koncern på baggrund af forskellige dispositioner. Se SKM2015.535.SKAT.
Eksempel:
A grenspaltes ind i X, der er det modtagende selskab. As ene datterselskab B følger med som en del af den udspaltede gren. Med virkning på samme dato sælger A sit andet datterselskab C til X. X erhverver kontrollen over C på den samme dato, fra hvilken grenspaltningen af A har skattemæssig virkning i relation til B, dvs. på den dato, hvor grenspaltningen vedtages.
Vil B og C udgøre en subsambeskatningskreds uanset, at de overføres til X på baggrund af forskellige dispositioner (grenspaltning og almindeligt salg)?
Skattestyrelsens opfattelse:
Sambeskatningsreglerne giver mulighed for en såkaldt subsambeskatning. En subsambeskatning er en del af en allerede eksisterende sambeskatning, som er inddraget i en overordnet sambeskatning.
Underskud i et selskab fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet, og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 9. pkt. I alle tilfælde, hvor sambeskatningen har været afbrudt, betragtes underskud opstået inden genindtræden som selskabets særunderskud, uanset om underskuddene er opstået i tidligere perioder under sambeskatning med de samme selskaber.
To søsterselskaber kan indgå i en subsambeskatning efter en overdragelse, uden at det fælles moderselskab medoverdrages. Se Skatteministeriets svar til FSR i SKM2008.728. Sambeskatningen anses således ikke for afbrudt alene af den grund, at moderselskab A ikke medoverdrages til den nye koncern.
Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør selskaberne B og C en subsambeskatningskreds, uanset at overdragelsen til den nye koncern sker i to forskellige transaktioner. Det er en forudsætning for bevarelse af subsambeskatningen mellem B og C, at aftalen om overdragelse af aktierne i C gennemføres med overgang af kontrol fra A til X samme dag som grenspaltningen vedtages selskabsretligt.
Betingelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 2, 9. pkt., vil stadig være opfyldte, da selskaberne har været sambeskattede får overdragelsen, og da sambeskatningen ikke har været afbrudt efterfølgende.
Det er således afgørende, at der er samtidighed. I det omhandlede eksempel foregår dispositionerne samme dag, og sambeskatningen kan derfor ikke anses at være afbrudt.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed