Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.2.4.9.2.6 E-pengeinstitutter - SEL § 17 A, stk. 3, nr. 6

SEL (selskabsskatteloven) § 17 A, stk. 3, nr. 6, omfatter e-pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8 i lov om betalinger.

Ved e-pengeinstitutter forstås virksomheder, der udsteder elektroniske penge. Ved elektroniske penge forstås en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge, jf. § 7, nr. 6, i lov om betalinger.

Henvisningen til § 8 i lov om betalinger betyder, at der skal være tale om udøvelse af en sådan virksomhed, at det kræver en tilladelse som e-pengeinstitut.

Pengeinstitutter med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed må dog også udstede elektroniske penge, uden at de skal have tilladelse som e-pengeinstitut efter lov om betalinger § 8. Pengeinstituttet vil således være under Finanstilsynets tilsyn efter lov om finansiel virksomhed.

Efter § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger er det et krav for at opnå tilladelse som e-pengeinstitut efter lovens § 8, at virksomheden drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar, og at virksomheden har en bestyrelse og direktion.

E-pengeinstitutter, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil være skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1.

Virksomheder, hvis samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro, er undtaget fra tilladelseskravet i § 8 i lov om betalinger. Sådanne virksomheder skal dog have en begrænset tilladelse efter § 50 i lov om betalinger. En begrænset tilladelse giver ikke virksomheden ret til at udøve grænseoverskridende virksomhed med udstedelse af elektroniske penge. Se herom nedenfor vedrørende SEL (selskabsskatteloven) § 17 A, stk. 3, nr. 8.

Det forhold, at bestemmelsen ud over e-pengeinstitutter, der har tilladelse, også omfatter e-pengeinstitutter, der skal have tilladelse, betyder, at et selskab, der driver en sådan virksomhed, vil være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virksomheden uden fornøden tilladelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.