C.D.2.4.7.2.14 Definition af "tilsidesat fast driftssted"
I SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 14, defineres begrebet tilsidesat fast driftssted.
Ved tilsidesat fast driftssted forstås et arrangement, der anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i enhedens jurisdiktion, men ikke anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i den anden jurisdiktion.
Det er et tilsidesat fast driftssted, der udløser hybride mismatch efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra d. Begrebet anvendes endvidere i neutraliseringsreglen i SEL (selskabsskatteloven) § 8 D, stk. 4, hvorefter enheden skal medregne den indkomst, der ellers ville blive henført til et tilsidesat fast driftssted i udlandet, når der er tale om et hybridt mismatch.
Et tilsidesat fast driftssted kan forekomme både i det tilfælde, hvor der er forskelle i jurisdiktionernes interne regler for statuering af fast driftssted, og i tilfælde, hvor der er forskel mellem interne regler og reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomsts regler for statuering af fast driftssted.
Eksempelvis kan det land, hvori enheden er beliggende, være forpligtet til at lempe indkomst fra et fast driftssted i udlandet i overensstemmelse med den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, medens det land, hvori aktiviteten foregår, ikke anser aktiviteten for at udgøre et fast driftssted efter interne regler.
Se også
- Definition af "hybridt mismatch" (C.D.2.4.7.2.1 Definition af "hybridt mismatch")
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed