Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.11.3.2 Anerkendelse af den fastlagte faktiske transaktion

Indhold

Dette afsnit handler om:

Når den faktiske transaktion gennem transfer pricing analysen er blevet fastlagt, skal transaktion, sådan som den er fastlagt, anerkendes. Men der findes også nogle helt særlige tilfælde, hvor den kontrollerede transaktion ikke skal anerkendes.

I forbindelse med transfer pricing analysen og fastlæggelsen af den faktiske transaktion kan kontrakten og de indeholdte vilkår mv. tilrettes, hvis analysen af de økonomiske omstændigheder, de faktiske forhold og parternes adfærd tilsiger det. Se gennemgangen under afsnit C.D.11.3.1 Analyse af økonomisk relevante egenskaber (sammenlignelighedsfaktorer).

Har parterne i en kontrakt givet transaktionen en "forkert overskrift" eller et forkert indhold, som ikke er i overensstemmelse med transaktionens substans, så er det transaktionens faktiske substans der skal anerkendes og ikke parternes benævnelse heraf.

Har parterne ikke selv identificeret en transaktion, men viser de foreliggende oplysninger, at en transaktion har fundet sted mellem parterne, så er det denne faktiske transaktion, som skal anerkendes.

Det er først, når den egentlige transaktion er identificeret, og når vilkårene for transaktionen ved analysen er fastlagt, at transaktionen skal anerkendes.

At kontrollerede transaktioner i forbindelse med transfer pricing analysen skal fastlægges indebærer imidlertid ikke, at kontrakter mellem forbundne parter rutinemæssigt skal ændres eller tilrettes.

Selvom kontrakter normalt ikke indeholder al den information, som er nødvendig til at foretage en transfer pricing analyse af transaktionerne, så vil resultatet af analysen i de fleste tilfælde vise, at parternes kontrakt og adfærd stemmer overens.

En skriftlig kontrakt viser parternes oprindelige hensigt i relation til fordeling af forpligtelser og rettigheder på tidspunktet for kontraktindgåelsen, hvor der stadig er usikkerhed om de fremtidige resultater ved transaktionen. Skriftlige kontrakter er derfor en vigtig del af de forbundne parters bevisgrundlag i forbindelse med en senere kontrol af de kontrollerede transaktioner. Se også TPG 1.78 om efterfølgende omfordelingen af risiko, når resultatet af risikoen er kendt.

Er der fuld overensstemmelse mellem kontraktens indhold og parternes adfærd, så vil kontrakten og transaktionen, sådan som den er beskrevet i kontrakten, danne grundlag for prisfastsættelsen. Se TPG 1.87.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.