Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.11.13.1.2.2.3.3.3 Aktivet, produktets eller ydelsens egenskaber

Indhold

Dette afsnit handler om beskrivelsen af aktivets, produktets eller ydelsens egenskaber.

Afsnittet indeholder eksempler på nogle af de forhold, som skal indgå under beskrivelsen af aktivet, produktet eller ydelsens egenskaber ved forskellige typer af transaktioner:

  1. varer
  2. serviceydelser
  3. finansielle arrangementer
  4. immaterielle aktiver.

Ad a) Varer

For varer er det de fysiske egenskaber, der skal beskrives. Det kan være varens kvalitet, varemærker, emballage mv. Det kan også være, om der til varen er tilknyttet service eller garantier mv.

Måske har virksomheden ved udformning af emballagen eller gennem reklame og markedsføring, adskilt varen fra konkurrerende produkter i et sådant omfang, at varen ikke uden videre kan sammenlignes med andre transaktioner af samme varekategori.

Ad b) Serviceydelser

For serviceydelser skal der redegøres for ydelsens karakter og omfang. Der skal også redegøres for om, og i givet fald hvordan, de koncerninterne serviceydelser adskiller sig fra tilsvarende serviceydelser, der tilbydes hos eksterne virksomheder.

Selvom en koncernintern serviceydelse kan have samme betegnelse som de serviceydelser der tilbydes af eksterne virksomheder, så er det ofte sådan af ydelserne ikke har samme indhold.

Nogle gange vil de koncerninterne serviceydelser have et mere overfladisk indhold end eksterne serviceydelser med samme betegnelse. Det kan eksempelvis være tilfældet med juridisk og regnskabsmæssig assistance.

Andre gange har de koncerninterne serviceydelser et langt mere omfattende og værdifuldt indhold end enslydende eksterne serviceydelser. Dette kan eksempelvis være tilfældet i situationer, hvor der ved ydelse af koncernintern rådgivning mv. gøres brug af eller gives adgang til meget værdifuld viden/knowhow i koncernen.

Ad c) Finansielle transaktioner

Finansielle arrangementer kan eksempelvis være lån, garantier, hedging mv. Under produktets egenskaber skal indholdet af arrangementet beskrives. Det vil eksempelvis være relevant at beskrive formål og baggrund for transaktionen, herunder eventuel sammenhæng til andre transaktioner. Kontraktlige vilkår for transaktionen, såsom løbetid, opsigelse mv., skal også fremgå af beskrivelsen.

Ad d) Immaterielle aktiver

For immaterielle aktiver er det vigtigt i beskrivelsen at identificere, præcist hvilket immateriel aktiv der er tale om, fx patent, varemærke, knowhow eller goodwill osv.

Det skal også fremgå af beskrivelsen, om der er tale om et salg af det immaterielle aktiv eller overdragelse af en brugsret (licensrettighed) til det immaterielle aktiv. Er der tale om afgivelse af en brugsret, så skal kontraktens løbetid, brugsrettens omfang, beskyttelse af aktivet, rettigheder til videreudvikling samt de forventede fordele for brugeren (nytteværdien) mv. beskrives.

Se også

Se også

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.