Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.C.5.2.2.9.1 Generelt om blandet benyttede biler

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for blandet benyttede biler og ladestandere, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Oversigt over reglerne om blandet benyttede biler.

Resumé

En selvstændigt erhvervsdrivende kan frit vælge, om en blandet benyttet bil og evt. ladestander skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes udenfor. Den skattemæssige behandling af bilerne er afhængig af dette valg.

Regel

Blandet benyttede driftsmidler kan som udgangspunkt ikke indgå i virksomhedsordningen. Det følger af hovedreglen i VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 1. pkt.

Biler og ladestandere, der benyttes til både erhvervsmæssig og privat kørsel, kan dog indgå i virksomheden. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 5. pkt.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der har valgt at anvende virksomhedsordningen, kan frit vælge at lade en blandet benyttet bil og evt. ladestander indgå fuldt ud i virksomheden eller at holde den helt uden for virksomheden. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, 5. pkt.

Oversigt over reglerne om blandet benyttede biler

Denne oversigt viser den skattemæssige behandling af blandet benyttede biler, når de indgår henholdsvis ikke indgår i virksomhedsordningen.

Bilen indgår i virksomheden

Bilen holdes uden for virksomheden

Bilen holdes uden for virksomheden *)

Den selvstændige beskattes af den private kørsel i virksomhedens bil efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4

Virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel

Virksomheden godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil

A) Samtlige omkostninger inklusiv de fulde afskrivninger fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud

A) Den del af de samlede driftsomkostninger inklusiv afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel, fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud

A) Et beløb, der svarer til værdien af den erhvervsmæssige kørsel opgjort efter Skatterådets satser for kørsel i egen bil fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud

B) Et beløb, der svarer til værdien af fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud

B) Beløbene refunderes den selvstændige. Beløbene overføres på linje med andre udlæg, som han eller hun måtte have for virksomheden

B) Beløbet overføres skattefrit til den selvstændige

C) Beløbet anses for overført fra virksomheden til den selvstændige

C) Beløbene medregnes ved opgørelse af den selvstændiges personlige indkomst

D) Beløbene i A fratrækkes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst

 

*) anvendes bilen udelukkende til erhvervsmæssig kørsel, kan bilen ikke holdes udenfor ordningen, da det ikke er et blandet, men derimod et rent erhvervsmæssigt driftsmiddel.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.