Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.C.2.1.7.2 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver kort tilskudsreglerne efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, baggrunden for reglerne, og hvordan de behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund for regel
  • Tilskudstypen
  • Beskatning af tilskud, herunder beskatningstidspunktet.

Regel

En arbejdsgiver, fx en selvstændigt erhvervsdrivende, kan få løntilskud, hvis den pågældende ansætter personer inden for en nærmere opregnet målgruppe og opfylder visse betingelser. Se lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016) § 63 (ansættelse med løntilskud) og § 71, stk. 1 (fleksjob mv.).

Baggrund for reglen

Formålet med tilskudsordningen er efter § 2 at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at hjælpe

  • arbejdssøgende med at få arbejde
  • private og offentlige arbejdsgivere med at få arbejdskraft, eller med at fastholde deres ansatte
  • kontant- og starthjælpsmodtagere samt ledige dagpengemodtagere til hurtigt at få et job, så de kan forsørge sig selv og deres familier
  • personer, der har en begrænset arbejdsevne, til at komme i arbejde.

Tilskudstypen

Tilskuddet udbetales til arbejdsgiveren. Se lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 64, stk. 1 (ansættelse med løntilskud) og § 71, stk. 2 (fleksjob).

Beskatning af tilskud, herunder beskatningstidspunktet

Tilskuddet er skattepligtigt efter SL (statsskatteloven) § 4 i det år, hvor tilskudsmodtageren har vundet endelig ret til tilskuddet. Tilskuddet er nemlig ikke gjort skattefrit, hverken i selve tilskudsloven eller i anden lovgivning. Til gengæld kan tilskudsmodtageren uden hensyn til løntilskuddet fratrække den samlede lønudgift til dem, der er ansat under tilskudsordningen, som driftsudgift. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.