Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er Statsskattelovens §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten fratrukket de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.

C.C.2.1.1 Introduktion til beskatning af indtægter

Indhold

Dette afsnit giver en kort introduktion til bestemmelserne i SL (statsskatteloven) §§ 4, 5 og 6.

Afsnittet indeholder:

  • Nettoindkomstprincippet
  • Indtægter, SL (statsskatteloven) §§ 4 og 5
  • Udgifter, SL (statsskatteloven) § 6.

Nettoindkomstprincippet

Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL (statsskatteloven) §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten fratrukket de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.

Indkomsten påvirkes også af værdien af varelagre. Det sker ved, at varelagerets værdi ved årets udgang (ultimo varelageret) lægges til indkomsten og værdien af varelageret ved årets begyndelse (primo varelageret) trækkes fra sammen med udgifter til indkøb af varer mv. Se afsnit C.C.2.3.1 Varelager "Varelager".

Se også

Afsnit C.C.2.3.2 Igangværende arbejder for fremmed regning om, hvordan værdien af igangværende arbejder påvirker indkomsten.

Indtægter, SL (statsskatteloven) §§ 4 og 5

De skattepligtige indkomster fremgår af SL (statsskatteloven) § 4, som indeholder en positiv opremsning af indtægter, der er omfattet af beskatningen. Skattelovgivningen indeholder dog en lang række andre regler om beskatning af indtægter og evt. skattefrihed for indtægter.  

SL (statsskatteloven) § 5 indeholder undtagelser til, hvad der skal medregnes til indkomsten (en negativ afgrænsning). Efter SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, skal urealiserede værdisvingninger på aktiver ikke påvirke indkomsten. Vederlag for salg af aktiver skal ikke medregnes til indkomsten, hvis der er tale om private aktiver eller vederlag for afståelse af indkomstgrundlaget, dvs. den formue, som kan afkaste indtægt.

Undtagelserne vedrørende salg af aktiver i SL (statsskatteloven) § 5 gælder dog ikke, hvis der er tale om fortjeneste ved næring eller spekulation. I disse tilfælde gælder SL (statsskatteloven) § 4 derfor alligevel.

Udgifter, SL (statsskatteloven) § 6

De fradragsberettigede udgifter fremgår af SL (statsskatteloven) § 6. Se afsnit C.C.2.2 Fradrag i bruttoindkomsten om SL (statsskatteloven) § 6 og andre bestemmelser om fradrag i bruttoindkomst.

Hovedreglerne om afskrivning findes nu i afskrivningsloven, men SL (statsskatteloven) § 6 giver stadig i et vist mindre omfang hjemmel til afskrivninger. Se afsnit C.C.2.4 Afskrivninger om afskrivningsreglerne.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.