Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

Regel

Investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde mv. er selskaber eller foreninger mv., som anbringer deltagernes midler i aktier, obligationer og andre værdipapirer mv.

Beskatningen af både investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. og deltagerne i investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. afhænger af, hvilken type investeringsforening mv. der er tale om.

Der er følgende typer investeringsforeninger mv.:

  • Investeringsforeninger mv., der udsteder omsættelige beviser
  • Kontoførende investeringsforeninger.

De investeringsforeninger mv., der udsteder omsættelige beviser, er opdelt i:

For obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skelnes der yderligere mellem på den ene side de foreninger, der udelukkende investerer i:

  • fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven,
  • aktier i det administrationsselskab, der foretager foreningens administration
  • afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler

og på den anden side:

  • andre foreninger.

Denne opdeling har kun betydning ved spørgsmålet om indeholdelse af udbytteskat. Se afsnit C.B.4.2 Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde mv.

Se nærmere herom i afsnit C.D.1.1.10 Investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde Investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde.

Se også

  • C.B.4.6 om gevinst og tab på investeringsbeviser for selskaber
  • C.B.4.8. om udlodninger, gevinst og tab på investeringsbeviser i kontoførende investeringsforeninger.

Investeringsbeviser skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, så investeringsbevisets ejer er berettiget til at få andel af foreningens overskud og formue i forhold til bevisets pålydende.

Er der ikke udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er der tale om en kontoførende investeringsforening. Se Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 1, stk. 2.

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

Alle danske investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven. 

Se også afsnit

En investeringsforening er akkumulerende, hvis den ikke opfylder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning og heller ikke er omfattet af reglerne om investeringsselskaber. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 til 19 C om investeringsselskaber, samt afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19.

Investeringsbeviser er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis investeringsforeningen er et selvstændigt skattesubjekt. Er foreningen ikke et selvstændigt skattesubjekt, beskattes deltagerne af deres andel af indtægter og udgifter (fuld transparensbeskatning).

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover som udgangspunkt skal anses for selvstændige skattesubjekter. Værdipapirfonde er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder. Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS IV-direktivet). Se nærmere i afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde, herunder om virkningstidspunktet for den ændrede praksis. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.