Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.B.1.7.7 FIFO-princippet

Dette afsnit beskriver FIFO-princippet i KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 5.

Afsnittet indeholder:

  • FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering  
  • FIFO-princip for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder  
  • "Samme vilkår"  
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

FIFO-princip for personer og dødsboer, der ikke driver næring med finansiering

Der gælder et FIFO-princip for personer, der ikke driver næring med finansiering. Se KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 4.

Efter FIFO-princippet anses de først erhvervede fordringer for de først afståede.

FIFO-princippet gælder for

  • fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
  • fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

For personer og dødsboer, som har fordringer den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af de hidtil gældende KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 2 eller 3 (sortstemplede fordringer eller fordringer i fremmed valuta) gælder, at disse fordringer anses for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for disse fordringer.

FIFO-princippet betyder for beholdninger af obligationer (inden for samme fondskode) erhvervet før den 27. januar 2010, og som efter de hidtil gældende regler var blåstemplede og derfor kunne afstås skattefri, at disse obligationer anses for afstået før obligationer inden for den samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010 eller senere. Gevinst på beholdninger af blåstemplede obligationer er skattefri, og tab kan ikke fradrages.

Se også

Se også afsnit C.B.1.7.1 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer Opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer om FIFO-princippet.

FIFO-princip for gæld udstedt på samme vilkår af samme udsteder

FIFO-princip gælder for:

...med;

  • Personer og dødsboer, der ikke er næringsdrivende med finansiering
  • Fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Se KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 5, 2. pkt.

Efter FIFO-princippet anses de først påtagne låneforpligtelser for de først indfriede.

FIFO-princippet gælder for

  • gæld, der er udstedt på samme vilkår
  • af samme udsteder.

Reglen gælder for afståelser den 27. januar 2010 eller senere.

For personer og dødsboer, som har gæld den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af den hidtil gældende KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 3 (gæld i fremmed valuta) gælder, at denne gæld anses for påtaget den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for denne gæld.

Se også

Se også om FIFO-princippet i afsnit

  • C.B.1.7.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer
  • C.B.1.7.4 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for selskaber.

"Samme vilkår"

To eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid TfS 1999, 192 (DEP).

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

TfS 1999, 192 (DEP)

Departementet udtaler, at det som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i fremmed valuta er udstedt på samme vilkår, når valuta, rente og løbetid er identiske.

 

TfS 1999, 172 (DEP)

En euro-redenominering i danske kroner er en afståelse og stiftelse af en ny fordring, idet der i denne situation ændres valuta.

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.