Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.6.6 Oversigt over gavereglerne

Skemaet viser, hvordan forskellige gavetyper skal behandles.

Gave

Beskatning/afgift

Hovedregler

Gaver mellem personer, der ikke er omfattet af BAL (boafgiftsloven) § 22

Indkomstskattepligt efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra c.

Gaver mellem personer, der er omfattet af BAL (boafgiftsloven) § 22, det vil sige:

  • Afkom, stedbørn og deres afkom
  • Barns eller stedbarns ægtefælle
  • Afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle
  • Forældre
  • Personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig
  • Plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnets fyldte 15. år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet
  • Stedforældre og bedsteforældre.

Afgiftspligtige efter BAL (boafgiftsloven) § 23 af den del af gaverne i et kalenderår, der overstiger de årlige bundbeløb.

(Bemærk, at ved gaver i form af aktier eller virksomheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, er gaver til gavegivers søskende og disses børn og børnebørn omfattet af 15 pct. afgift, når gavegiver ikke har afkom. Se BAL (boafgiftsloven) § 22, stk. 5).

Gaver mellem ægtefæller, der ikke er separerede

Afgiftsfri.

Hvis der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse på gaven, skal der dog betales 15 pct. i afgift af gaven ud over det årlige afgiftsfrie bundbeløb.

Undtagelser

Lejlighedsgaver som fx fødselsdags- og bryllupsgaver

Beskattes efter praksis ikke, medmindre gavens værdi overstiger et beløb, der ikke er et naturligt niveau for en lejlighedsgave.

Indsamlede gaver

Beskattes ikke, hvis visse betingelser er opfyldt

Hædersgaver, fonds og lignende

Skal regnes med til den personlige indkomst med 85 pct. af den del af værdien, der overstiger et grundbeløb.

Hæderspriser, der

  • bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
  • gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem

Skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser, der

  • gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende
  • gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet

Skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester og er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Gevinster og dusører

Fuld skattepligt med mindre

  • der i stedet skal betales afgift af gevinsten 
  • der er tale om dusører eller belønninger, der er givet for en indsats for at redde mennesker eller for at opklare eller forhindre en forbrydelse, hvis indsatsen ikke hører til den pågældendes erhverv
  • der er tale om findeløn og godtgørelser, der bliver udbetalt i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven.

Gaver man modtager i ansættelsesforhold

Se C.A.5.5 Gaver, gratialer og gevinster.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.