Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.5.15.6 Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer kan ikke være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og ikke er en decideret behandling, kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Dvs. at disse sundhedsydelser kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder og andre mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.300 kr. pr. år. i 2023, (1.200 kr. i 2022). Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.300 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. og C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Bagatelgrænsen for mindre personalegoder. 

Eksempler på sundhedsydelser, der kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder:

  • Massage, der ikke gives som behandling
  • Adgang til fitnesscenter
  • Adgang til svømmehal
  • Motionsløb
  • Motionsapp.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2020.556.SR

En arbejdsgiver ønskede at tilbyde sine medarbejdere et trivselstjek gennem spørger. Trivselstjekket bestod af to pakker.

Pakke 1 bestod af et digitalt trivselstjek og en opfølgende screeningssamtale.

Det digitale trivselstjek blev foretaget i en app, mens den opfølgende screeningssamtale blev foretaget af en af spørgers konsulenter på arbejdspladsen. Pakke 1 kostede 400 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder. Det digitale trivselstjek kunne benyttes uden beregning i spørgers app, der kunne hentes gratis i App Store.

Skatterådet bekræftede, at pakke 1 var skattefri for medarbejderne, da den var omfattet af personaleplejefritagelsen. Pakke 1 var dog ikke omfattet personaleplejefritagelsen, hvis screeningssamtalen blev afholdt andre steder end på arbejdspladsen.

Hvis screeningssamtalen i pakke 1 viste konkrete tegn på mistrivsel, blev medarbejderne tilbudt pakke 2. Pakke 2 bestod af to ekstra samtaler, der kunne foregå andre steder end på arbejdspladsen. Pakke 2 kostede 200 kr. ekskl. moms pr. år pr. medarbejder.

Skatterådet bekræftede, at pakke 2 var skattepligtig for de medarbejdere, der gjorde brug af tilbuddet, (SL (statsskatteloven) § 4). Den kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt.). Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at pakke 2 ikke var en egentlig sundhedsbehandling, da der ikke blev ydet terapi under samtalerne. Samtalerne skulle alene give viden om grunden til mistrivslen, hvordan det kunne løses, samt være "hjælp til selvhjælp".

 
SKM2014.251.SR  Arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online baseret motionsfællesskab var ikke generelt skattefri eller omfattet af bundgrænsen for goder stillet til rådighed hovedsageligt af erhvervsmæssige grunde. Medarbejderne skulle beskattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder oversteg et beløb på 1.100 kr. i 2014.

Det havde ingen betydning, om alle medarbejdere fik godet tilbudt.

SKM2012.300.SR

Medarbejderne ved et bosted for hjemløse ville blive skattepligtige af et fitnesskort, som de kunne få betalt af deres arbejdsgiver A, og som de ville få for at kunne tage til fitness med de hjemløse. Fitnesskortet var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet lagde vægt på, at de ansatte fik et abonnement til et fitnesscenter uden egenbetaling herfor, som også kunne benyttes privat til træning på andre tidspunkter, end når de skulle træne sammen med de hjemløse. Da udgiften til fitnesskortet ikke var under 1000 kr., kunne fitnesskortet heller ikke være skattefrit efter bagatelgrænsen for mindre personalegoder.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.