Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.4.1.2 Fradrag for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) og honorarvirksomhed

Indhold

Dette afsnit handler om fradrag for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) og honorarvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis betingelserne for fradrag i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) og honorarvirksomhed er opfyldt, skal fradraget tages i den personlige indkomst ud fra et nettoindkomstprincip, jf. SL (statsskatteloven) § 4.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed), herunder betingelserne for fradrag, er nærmere beskrevet i afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

Honorarvirksomhed, herunder betingelserne for fradrag, er beskrevet i afsnit C.A.3.1.2 Honorar.

Det er nettoindkomsten, der beskattes.

Fradraget for omkostninger er dog begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører samme ikke-erhvervsmæssige virksomhed, herunder honorarvederlag, (kildebegrænset). 

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Se afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2007.578.SR

Skatteyder kunne fradrage udgiften til agenthonorar i den personlige indkomst, i det omfang agenten havde medvirket til erhvervelsen af honorarindkomsterne. Agenthonoraret kunne derfor fragå i den personlige indkomst. Udgift til honorar. Fradrag i personlig indkomst.

 

SKM2007.755.SR

Vederlag som såkaldte reservebedster modtager, anses som honorarindkomst, der er skattepligtigt efter SL (statsskatteloven) § 4. Der er fradrag for eventuelle udgifter i forbindelse hermed, i vederlaget, så nettoindkomsten beskattes. 

Reservebedster. Honorar. Skattepligt jf. SL (statsskatteloven) § 4. Fradrag for udgifter.

Fra og med indkomståret 2008 er der, under visse betingelser, indført begrænset skattefritagelse for vederlag mv. op til et vist grundbeløb, for pasning af børn hjemme hos børnefamilier, jf. LL § 7 Æ. Se afsnit C.A.3.4.2 Pasning af børn.

SKM2010.388.SR

Tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden var skattepligtigt. Omkostninger afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne fradrages i tilskuddet efter nettoprincippet. Skattepligtigt tilskud. Fradrag.

 

SKM2010.420.SR

Godtgørelse for skolebefordring udbetalt efter bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 er skattepligtig for modtageren. Bekendtgørelsen giver mulighed for at kommunalbestyrelsen kan opfylde skolebefordringsforpligtelsen efter folkeskoleloven ved at indgå aftale med forældre om at varetage befordringen mod udbetaling af godtgørelse svarende til statens takster. Forældrene var ikke lønmodtagere i forhold til kommunen.  Kørselsgodtgørelsen kunne derfor ikke anses for en skattefri befordringsgodtgørelse, jf. LL (ligningsloven) § 9B. Dokumenterede udgifter, der var direkte forbundet med transporten af barnet mellem hjem og skole, var fradragsberettigede. Det blev bemærket, at Skatterådet ved fastsættelse af satsen for skattefri befordringsgodtgørelse har vurderet, at den dækker de udgifter, der er forbundet med den kørsel, som godtgørelsen skal dække. Fradraget kunne ikke overstige, hvad der modtages i godtgørelse, jf. princippet om beskatning af nettoindkomsten, jf. SL (statsskatteloven) §§ 4-6. Fradrag. Nettoindkomstprincippet.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.