Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.2.5.2.8 LL § 7 G - Udlodninger fra andelsboligforeninger

Beløb, der udloddes fra en andelsboligforening til andelshaverne, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen i det omfang, beløbet stammer fra et tilskud efter dagældende byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, nu LBK nr. 144 af 21. februar 2020, dagældende saneringslovs § 64 c og dagældende lov om byfornyelse § 161, stk. 1. Se LL (ligningsloven) § 7G. 

Ved lov nr. 133 i 1998 blev der foretaget en konsekvensændring af, at lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om privat byfornyelse og saneringsloven blev ophævet pr. 1. januar 1998 og erstattet af lov nr. 381 af 10. juni 1997.

På trods af ophævelsen af de nævnte love finder reglerne om skattefritagelse anvendelse for tilsagn, der er givet før den 1. januar 1998.

Efter byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i lov om sanering, § 64 c, blev der ydet tilskud til ejere af fast ejendom, hvis ejendommen i forbindelse med kondemnering afstås helt eller delvis.

Lov om sanering blev ophævet den 31. december 1984, men bl.a. § 64 c bevarede sin gyldighed for så vidt angik saneringsplaner, der var vedtaget inden denne dato, og senere ændringer i eller tillæg til disse planer.

Tilskud af den nævnte art anses for et tillæg til den ekspropriationserstatning, der udredes i forbindelse med afståelsen af ejendommen. Når en andelsboligforening afstår foreningens ejendom i forbindelse med kondemnering, er tilskuddet derfor efter de gældende regler skattefrit for andelsboligforeningen. Se § 11 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Det er forudsat i de pågældende lovbestemmelser, at andelsboligforeningen afregner med de enkelte andelshavere.

Efter bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 7 G er denne udlodning af erstatningssummen i alle tilfælde skattefri for andelshaverne.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.