Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.A.10.4.2.3.1 Personer omfattet af PBL § 53 A

Indhold

Dette afsnit handler om de forskellige personer, der som ejer eller på anden vis bliver omfattet af beskatningsreglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.

Afsnittet indeholder:

  • Almindeligt oprettede ordninger
  • Pensionstilsagn til en direktør.

Almindeligt oprettede ordninger

Reglen omfatter:

  • Ejeren af ordningen
  • Den pensionsberettigede
  • Den, der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død efter bestemmelserne i policen mv. er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen.

Den pensionsberettigede og de øvrigt berettigede efter ejerens eller den pensionsberettigedes død behøver derfor ikke at være ejer af ordningen for at blive omfattet af bestemmelsen.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 3, 2. pkt., og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 55.

Pensionstilsagn til en direktør

Er der afgivet et pensionstilsagn over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med direktørens ansættelsesforhold, og er der til sikkerhed for dette tilsagn stillet en livsforsikring, en pensionskasseordning eller en garantiforsikring, hvor ingen af ordningerne er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, omfatter reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A også disse forsikringer. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 6.

Tilsvarende gælder, hvis der til sikkerhed for løftet om pension stilles aktiver, der ikke er nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 6, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 C. Det indebærer, at direktøren selv eller den eller de personer, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen, bliver omfattet af reglen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 55.

Det har ingen betydning, om

  • livsforsikringen eller pensionskasseordningen mv., der stilles til sikkerhed, er oprettet i et udenlandsk eller i et dansk pensionsinstitut mv.
  • personen/selskabet/virksomheden, der ejer ordningen, har oprettet ordningen under ophold i udlandet eller i Danmark.

Det er imidlertid et krav, at forsikringen eller pensionskasseordningen er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1 eller 3.

Er der tegnet en garantiforsikring, skal den oprettes med direktøren eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.3.5 Direktørpensionsordninger (særligt sikrede) om direktørpensionsordninger (særligt sikrede).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.